Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og er født muslim, men praktiserer ikke religionen. Ansøgeren er fra Teheran i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har arbejdet for bedre [forbedringer inden for et bestemt emne], og han deltaget i en demonstration i 2019. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er forfulgt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har arbejdet for bedre [forbedringer inden for et bestemt emne], og at han som følge heraf er blevet opsøgt tre gange i 2013. De første to gange var der indbrud i hans forretning, og den tredje gang blev han overfaldet med en [genstand], hvor han fik besked på, at der ville ske ham noget, hvis han fortsatte med at gå imod regimet. Ansøgeren har videre oplyst, at han [i efteråret] 2019 deltog i en demonstration mod myndighederne, som vedrørte stigende benzinpriser. Under demonstrationen ankom der civilklædte personer på [køretøj], som skød ud i luften og kastede tåregas efter demonstranterne, som herefter flygtede fra stedet. Ansøgeren genkendte to personer, som boede i samme lejlighedskompleks som [familiemedlem], hvor han og hans ægtefælle opholdt sig under ægtefællens besøg til Iran. Ansøgeren kørte med de to personer til lejlighedskomplekset. Da de ankom til boligkomplekset, som lå tæt på en [virksomhed], opdagede de, at der var nogle personer, som var fulgt efter dem, og disse personer satte ild til [familiemedlem] lejlighed. Ansøgeren har endvidere forklaret, at [familiemedlemmet] har oplyst, at de to personer, som ansøgeren kørte til lejlighedskomplekset med, var blevet anholdt dagen efter demonstrationen, og at myndighederne havde opsøgt [familiemedlemmet] på [familiemedlemmets] bopæl. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at han og hans ægtefælle flyttede hjem til ansøgeren samme aften, hvorfor myndighederne ikke fandt ham, da de ankom til [familiemedlemmets] bopæl. Ansøgeren har desuden oplyst, at en bekendt har oplyst ham om, at der var to til tre personer, der opsøgte ansøgeren i hans butik, og at det handlede om demonstrationen, som ansøgeren havde deltaget i. Ansøgeren har afslutningsvis oplyst, at han blev opsøgt af myndighederne på [familiemedlemmets] bopæl 10-12 dage efter ansøgeren udrejste af Iran, og at hans søster har sendt to beskeder til ham via [socialt medie], hvoraf fremgår, at nogen også har opsøgt søsterens bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i form af en konflikt med de iranske myndigheder ikke forekommer hoplysning om, hvorledes han udrejste fra Iran, ikke forekommer troværdig, herunder hans forklaring om, at han trods det forhold, at han angiveligt var eftersøgt af myndighederne, udrejste på eget pas ved gennem sin ægtefælles [familiemedlem] at bestikke en grænsevagt, som han ikke selv kendte. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysninger (notat af 27. april 2021 fra Udenrigsministeriet), at det på grund af en tung bevogtning og overvågning ved grænsen vurderes meget usandsynligt, at personer, der er efterstræbt af myndighederne, vil kunne bestikke grænsevagter for at udrejse. Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at der for nævnet har været afspillet et videoklip med interview af en person, som har fortalt, at han er udrejst fra Iran ved at bestikke en embedsperson. Flygtningenævnet har i den sammenhæng endvidere fundet, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren først udrejste af Iran omkring et halvt år efter udstedelsen af sit visum, hvis han angiveligt var efterstræbt af myndighederne. Hertil kommer, at ansøgeren efter sin forklaring under nævnsmødet har oplyst, at han i hvert fald to gange efter 2014 er rejst fra Iran til Danmark på turistvisum for at besøge sin ægtefælle, hvorunder han ikke har haft problemer i forbindelse med hverken sin udrejse eller sin indrejse til Iran. Endelig er der lagt vægt på, at ansøgeren først søgte asyl omkring et halvt år efter sin indrejse i Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren har noget asylbegrundende beskyttelsesbehov som følge af hans engagement i [bestemt emne] og [bestemt emne] i Iran. Det lægges efter ansøgerens oplysninger til grund, at han i 2013 blev opsøgt af nogle personer i sin [forretning], hvor han blev overfaldet, hvilket er bestyrket af en optagelse fra forretningens overvågningskamera. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at episoden havde baggrund i ansøgerens engagement i [bestemt emne], og at dette udgjorde en konflikt i forhold til myndighederne. Det forekommer heller ikke troværdigt, at ansøgeren efter sin deltagelse i en demonstration i 2019 er kommet i myndighedernes søgelys. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren ikke var profileret i denne demonstration, hvor der deltog 100-150 personer. Endvidere forekommer det ikke overbevisende, at ansøgeren på baggrund af sin deltagelse i denne demonstration, der var rettet mod benzinpriserne i landet, skulle være kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit engagement i [bestemt emne] og [bestemt emne]. Det er i den forbindelse ikke overbevisende, at klageren sammen med nogle andre efter demonstrationen søgte tilflugt i sin [familiemedlems] lejlighed, hvor der om aftenen blev sat ild til lejlighedskomplekset. Det findes at bero på klagerens egen formodning, at de personer, som satte ild til ejendommen, var fra de iranske myndigheder, og at de satte ild til bygningen for at få fat på ham. Endelig forekommer det uoverensstemmende, at ansøgeren solgte sin [forretning] i 2017, men at han angiveligt først skulle være kommet i myndighederne søgelys efter demonstrationen i 2019, og først herefter valgte at udrejse. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om, at han gav en salgsfuldmagt vedrørende sin bolig til en [person], som han havde mødt i 2019, da han skjulte sig i det nordlige Iran, ikke troværdig, herunder forklaringen om, at vedkommende – som han kun kendte i begrænset omfang - kom tilbage med et beløb svarende til omkring [værdi] kr. til ham fra hussalget. Flygtningenævnet stadfæster derfor i det hele Udlændingestyrelsens afgørelse. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at Flygtningenævnet ikke har været i besiddelse af et fuldstændigt referat af asylsamtalen [fra sommeren] 2021, da dele af referatet efter det oplyste er bortkommet og ikke kan genskaffes. Som det fremgår af nævnets afgørelse, har der ikke ved afgørelsen været lagt vægt på oplysninger fra denne samtale, idet ansøgeren har haft lejlighed til at afgive en fuld forklaring for nævnet. Hertil kommer, at der ikke fra ansøgeren eller hans advokats side har været fremsat indsigelser eller bemærkninger om det utilstrækkelige indhold af dette referat.” Iran/2022/17/ACA
