Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1999 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i to år og ni måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, jf. stk. 1, jf. [lov om euforiserende stoffer], og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. [våbenloven], jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asyl-motiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive tvangsrekrutteret af ISIL, idet ISIL er aktive i Irak og vil få mere magt som følge af, at den centrale regering i Bagdad svækkes, og at amerikanerne har planer om at forlade landet. Det er ikke muligt for de irakiske myndigheder at yde beskyttelse til klageren. Endvidere har klageren oplyst, at han ikke kan udrejse af Danmark, idet hans kæreste og barn opholder sig i Danmark. Herudover opholder klagerens [yderligere familiemedlemmer] sig ligeledes i Danmark. I henhold til udlændingelovens § 49 a, skal der forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som er udvist ved dom, træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for en udsendelse af klageren. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at klagerens frygt for at blive tvangsrekrutteret af ISIL beror på klagerens egen formodning, og at den hverken er nærmere konkretiseret, underbygget eller forekommer sandsynlig. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at klageren eller hans familie efter udrejsen fra Irak eller under deres besøg i Irak har haft kontakt til personer, som tilhører ISIL. Baggrundsoplysningerne støtter heller ikke klagerens frygt for tvangsrekruttering af ISIL. Klagerens generelle frygt i relation til at skabe sig en tilværelse i Irak, da han ikke har en uddannelse, taler sproget eller har familie i landet, er forhold, der ikke er om-fattet af udlændingelovens § 7, idet socioøkonomiske forhold ikke er asylbegrundende. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold i Irak kan føre til et andet resultat, er udlændingelovens § 31 ikke til hinder for, at klageren kan udsendes til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Irak/2022/7/CERA
