Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en kvinde, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsforhold samt en privatretlig konflikt med et familiemedlem. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i vinteren] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har det psykisk dårligt og afventer behandling på en klinik, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2022 har forklaret, at hun er sund og rask, selvom hun føler sig stresset som følge af konflikten med ægtefællen og har problemer med sit stofskifte. Nævnet bemærker hertil, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2022 ligeledes har forklaret, at hun har modtaget sundhedsbehandling under sit ophold i Tyskland, og klageren må derfor fremover forventes at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Tyskland. Nævnet bemærker i den anledning, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klageren underretter de tyske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, hvis klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Det forhold, at klageren har en konflikt med [to familiemedlemmer], som begge opholder sig i Tyskland, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet finder, at såfremt klageren fortsat oplever problemer med privatpersoner i Tyskland, må klageren henvises til at søge de tyske myndigheders beskyttelse. Det kan ligeledes ikke føre til en anden vurdering, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at hun har anmeldt forholdet til de tyske myndigheder. Nævnet bemærker i den anledning, at de tyske myndigheder tog imod anmeldelsen og afventede, at klagerens [familiemedlem] skulle afgive forklaring i sagen. Nævnet bemærker endvidere, at klageren i umiddelbar forlængelse af anmeldelsen af forholdet til de tyske myndigheder udrejste af Tyskland. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de tyske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2022 har forklaret, at hun ikke har indgivet en klage over de tyske myndigheders håndtering af sagen. Nævnet bemærker hertil, at klageren må henvises til at indgive en klage til en overordnet tysk myndighed, såfremt hun føler, at hun ikke modtager den fornødne beskyttelse af det tyske politi. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2022/4/MLVT
