Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der havde opholdt sig i Spanien i en sammenhængende periode på mindst fem måneder forud for indgivelse af en ansøgning om international beskyttelse. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Spanien, privatretlige konflikter samt klagerens helbredsforhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om indkvarterings- og modtageforholdene i Spanien, herunder at der er alvorlige problemer i det spanske indkvarterings- og modtagesystem, som resulterer i, at flere asylansøgere er nødsaget til at leve på gaden, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at DRC Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at der i oktober 2020 var omkring 8.000 asylansøgere, som ventede på at få adgang til indkvartering, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der med udgangspunkt i de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grund til at antage, at der er sådanne generelle mangler i asylproceduren eller i modtageforholdene i Spanien, at overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheders artikel 4 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til AIDAs landerapport ”Country Report: Spain. 2020 Update”, senest opdateret i marts 2021, hvoraf det blandt andet fremgår, at der i januar 2019 blev udsendt en instruks om, at asylansøgere i Dublin-proceduren ikke skulle udelukkes fra modtagesystemet, og at denne instruks skal garantere Dublin-overførte adgang til modtagesystemet ved en overførsel til Spanien. DRC Dansk Flygtningehjælps henvisning til, at 11 Dublin-overførte asylansøgere blev nægtet adgang til indkvartering i oktober 2020 samt, at 8.000 asylansøgere i oktober 2020 ventede på at få adgang til indkvartering, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det – sammenholdt med de øvrige baggrundsoplysninger – kan lægges til grund, at der ikke er tale om en generel mangel i modtageforholdene, ligesom det bemærkes, at omstændighederne for de 11 Dublin-overførte asylansøgere ikke er nærmere belyst. Der er efter nævnets opfattelse således ikke holdepunkter for at antage, at de spanske myndigheder ikke vil efterleve instruksen om at sikre asylansøgere, der er modtaget i henhold til Dublinforordningen, en ”guaranteed acces to reception”, og det må på den baggrund lægges til grund, at klageren ved en overførsel til Spanien vil have adgang til indkvartering. Det forhold, at klageren tidligere har været i slagsmål med privatpersoner i Spanien, og at klageren på den baggrund ikke ønsker at blive overført til Spanien, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren må henvises til at søge de spanske myndigheders beskyttelse, såfremt han fortsat oplever problemer med de pågældende personer, idet de spanske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Det forhold, at klageren til samtalen [i sommeren] 2021 har oplyst, at han har ondt i maven, at han har dårligt syn, og at han har ondt i skulderen som følge af en bilulykke i Marokko i 2018 kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har lagt vægt på, at det må antages, at klageren vil kunne modtage den fornødne sundhedsbehandling i Spanien. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Span/2022/3/MLVT
