Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klagerens søster opholder sig i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Østrig og herefter er udrejst af Østrig, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i vinteren 21/22] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han ønsker at være sammen med sin voksne søster, som opholder sig i Danmark, og at hun er som en anden mor for ham, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forholdet mellem bror og søster, der begge er myndige, falder uden for Dublinforordningens artikel 2, litra g, og derfor også falder uden for artikel 9 og artikel 16. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret 2021] har oplyst, at hans tilknytning til sin søster er følelsesmæssig, men at der ikke er noget fysisk, han har behov for. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at der foreligger et sådan afhængighedsforhold til klagerens søster, eller øvrige oplysninger i sagen, der kan medføre, at ansvarskriterierne skal fraviges i overensstemmelse med præamblens punkt 17 med henblik på behandling af klagerens ansøgning om international beskyttelse i Danmark for at sammenføre familiemedlemmer, slægtninge eller andre familierelationer. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Østr/2022/2/MIMA
