Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Belgien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Belgien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren ved en tilbagevenden til Belgien vil skulle risikere at leve på gaden. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Belgien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Belgien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Belgien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Belgien i [vinteren] 2021/2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ved en overførsel til Belgien vil være i risiko for at blive henvist til et liv på gaden, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det blandt andet fremgår af ECRE Weekly Bulletin af 17. december 2021, at den belgiske udenrigsminister for asyl og migration, Sammy Mahdi, og EASO-direktøren, Nina Gregori, den 16. december 2021 underskrev en operationel plan, hvormed EASO skal bistå de belgiske myndigheder med at sikre, at modtagelsesstandarderne i Belgien er i overensstemmelse med det fælles europæiske asylsystem (CEAS). Den operationelle plan er sat til iværksættelse i januar 2022. Ifølge planen, vil EASO samarbejde med Fedasil med henblik på at øge modtagelseskapaciteten på kort og længere sigt for herved også at sikre, at modtagelsesstandarden forbedres. Støtten fra EASO vil blandt andet dække over op til 150 modtagefaciliteter, som EASO vil stille til rådighed i de kommende måneder, og efterfølgende muligvis suppleret med yderligere foranstaltninger. Herudover fremgår det, at 100 EASO-personale vil blive indsat, herunder stedledere, informationseksperter, socialarbejdere, børnebeskyttelseseksperter og tolke. Endeligt fremgår det, at NGO’er og Bruxelles har været med til at sikre hotelophold for nogle af de mange asylansøgere i Belgien. Den omstændighed, at klageren ved en tilbagevenden til Belgien frygter at blive sendt tilbage til Tunesien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Belgien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at de belgiske myndigheder ikke lever op til deres internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klagerens asylsager er færdigbehandlet i Belgien. Nævnet finder derfor ikke, at der er grundlag for at antage, at de belgiske myndigheder ikke har foretaget en reel og fyldestgørende asylsagsbehandling, eller at Belgien i sagen vil overtræde sine internationale forpligtelser, herunder forbuddet mod refoulement. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Belgien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Belgien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Løbenummer: Dub-belg/2022/1/hmu.
