Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand, der var meddelt subsidiær beskyttelse i Italien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark blandt andet til, at klagerens opholdstilladelse i Italien udløb [i foråret] 2015, og at klageren [i foråret] 2013 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som [jobtitel]. Klageren har siden [foråret] 2013 opholdt sig lovligt og haft fuldtidsarbejde i Danmark, hvorfor ansvaret for klagerens asylsag bør anses som overført til Danmark. DRC Dansk Flygtningehjælp har videre henvist til klagerens familiemæssige tilknytning til sin [familiemedlem] og dennes familie, der opholder sig i Danmark, samt klagerens helbredsmæssige forhold. Endelig har DRC Dansk Flygtningehjælp henvist til, at klageren over for DRC Dansk Flygtningehjælp har forklaret, at han levede under vanskelige forhold i Italien, herunder at klageren måtte bo i en kirke og på gaden grundet pladsmangel på de italienske asylcentre. Hertil kom, at klagerens [helbredsmæssige forhold] yderligere forværrede klagerens leveforhold i Italien. Klageren blev først udredt og medicineret for sin [lidelse], [diagnose], da han ankom til Danmark. Klageren er i forlængelse heraf yderst afhængig af den hjælp og støtte, som han får fra sit familiære netværk i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag indrejste klageren i Italien omkring ultimo 2007 eller primo 2008, og indgav ansøgning om asyl på et ukendt tidspunkt. Klageren blev på et ukendt tidspunkt meddelt subsidiær beskyttelsesstatus i Italien, som udløb [i foråret] 2015. [I foråret] 2013 blev klageren meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 a, stk. 2, nr. 3, og han indrejste i Danmark på en ukendt dato i 2013. Klageren har haft lovligt ophold indtil [vinteren] 2021, hvor hans opholdstilladelse udløb. Flygtningenævnet finder under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren i Italien er meddelt subsidiær beskyttelsesstatus, men hvor klageren har haft gyldig opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse fra [foråret] 2013 til [vinteren] 2021, ikke grundlag for at afvise at behandle hans asylansøgning. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-ita/2022/1
