Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber, sunnimuslim af trosretning og fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hendes søn ville blive bortført og truet på livet samt bombardementerne i landet. Klageren henviste endvidere til, at hun frygtede, at hendes søn ville blive tvunget til at aftjene militærpligt, idet han er i den militærpligtige alder. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder, idet hendes bror har været tilknyttet den syriske opposition. Hendes søster blev fængslet af myndighederne i en periode på tre år på grund af deres bror. Hun har videre oplyst, at myndighederne har rettet henvendelse til nogle fjerne slægtninge i Syrien for at spørge efter hende. Hun har ikke noget sted at bo, hvis hun vender tilbage til Syrien. Hun kan kun bo hos sin datter, og hun er bange for, at datteren af den grund vil få problemer. Klagerens søn, [A], blev tilbageholdt af myndighederne i 20 dage. Han blev tilbageholdt, fordi myndighederne troede, at han havde deltaget i en demonstration. Klageren betalte myndighederne for at få løsladt [A]. Klageren har endvidere oplyst, at hun muligvis er eftersøgt af myndighederne, fordi hun har deltaget i omkring 20 demonstrationer i Syrien i 2010. Hun tilså de sårede demonstranter og hjalp med at lave mad. Flygtningenævnet kan i det væsentligste lægge klagerens forklaring til grund. Om opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (midlertidig beskyttelsesstatus) under henvisning til, at personer, der kom fra områder i Syrien, hvor der foregik væbnede kampe, hvor der var angreb mod civile, eller hvor der havde fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet, aktuelt måtte anses for at være i reel risiko for at blive udsat for angreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Spørgsmålet er herefter i første række, om der med henvisning til de generelle forhold i Syrien er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse. Klageren har boet i Damaskus indtil sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2 (individuelle forhold). Klageren har været offentligt ansat som [stillingsbetegnelse] indtil 2011. Hun har under sine samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at hun opsagde sin stilling, mens hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun blev afskediget som følge af, at hun var udeblevet fra arbejdet i en periode på mere end 5 måneder. Uanset denne divergens fremstår det som usikkert, om de syriske regler for amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling uden tilladelse, efterleves i praksis med den følge, at klageren ikke vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2014 sammen med sin dengang 20-årige søn, [B], som blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Hun har siden boet sammen med [B], dog bortset fra en periode, hvor [B] kortvarigt kendte en kvinde, som han blev religiøs viet med. Han bor nu fortsat sammen med klageren. Endvidere blev klageren den 19. maj 2015 familiesammenført med sin dengang 15-årige søn, [A], som hun også har boet sammen med lige siden. [A], som nu er i den militærpligtige alder, har senest søgt selvstændigt opholdsgrundlag efter udlændingelovens § 7, stk. 1, hvilken sag fortsat er verserende. Hertil kommer, at klagerens ældste søn, [C], kom til Danmark den [i vinteren] 2014, hvor han søgte om asyl, og har senere fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet lægger endvidere vægt på klagerens forklaring om, at hendes sønner er flygtet fra Syrien for at unddrage sig militærtjeneste, hvorfor sønnerne ikke har mulighed for at vende til Syrien. Hun har i den forbindelse endvidere forklaret, at hendes tidligere ægtefælle, som bor i Syrien, har oplyst over for de syriske myndigheder, når disse kom for at spørge efter hans sønner, at det beror på klagerens forhold, at sønnerne var udrejst fra Syrien og dermed unddraget sig militærtjeneste. Endelig lægges det efter klagerens forklaring til grund, at hendes brødre har været politisk aktive i Syrien i den syriske opposition, og at hendes søster på den baggrund har været fængslet i 2 år, inden hun efter sin løsladelse flyttede til Jordan. På baggrund af disse kumulative forhold sammenholdt med det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det nævnets opfattelse, at klageren er i risiko for overgreb fra myndighederne ved en tilbagevenden til Syrien, hvorfor hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021 således, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/76/jnsa
