Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende et ægtepar samt et barn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer fra Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at de [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus). Klagerne har i forbindelse med deres oprindelige asylsager som asylmotiv henvist til, at de frygtede de generelle forhold i Syrien. Den mandlige klager har i forbindelse med sin forlængelsessag i Udlændingestyrelsen som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet hans familienavn er blevet tilsmudset. Han har herom oplyst, at hans fætter, som klageren deler efternavn med, blev anholdt for fire år siden og kan have afgivet oplysninger til myndighederne. Yderligere har hans anden fætter, som han ligeledes deler efternavn med, mistet livet, da han deltog i et oprør i Jobar sammen med klagerens nevø. Klageren har endvidere oplyst, at hans nevø, med hvem han deler efternavn, og som har været anholdt to gange, indgik i en fangeudveksling mellem [et antal] personer fra [en bydel] og en søn af en majorgeneral. Efterfølgende blev klagerens bror, nevø, brorens ægtefælle og børn, morbror og dennes familie alle fordrevet fra [en bydel], idet alle modstandsfolk blev fordrevet. […] Den kvindelige klager har i forbindelse med sin forlængelsessag i Udlændingestyrelsen som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes ene bror har været en del af den Frie Syriske Hær og derfor er eftersøgt af de syriske myndigheder, og at hendes anden bror er blevet tilbageholdt på grund af deres brors tilknytning til den Frie Syriske Hær. Den kvindelige klager har endvidere henvist til, at hun frygter myndighederne grundet den mandlige klagers konflikter. Den kvindelige klager har vedrørende sine børn henvist til, at hun frygter repressalier på deres vegne, fordi de deler efternavn med den mandlige klager. [I udgangen af] 2020 har advokat [A] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende den kvindelige klager med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. [I efteråret] 2021 har advokat [A] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende den mandlige klager med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Advokat [A] har under nævnsmødet endvidere gjort gældende, at den mindreårige søn, [B], er i en risiko for individuel forfølgelse på baggrund af sit familienavn og således har et selvstændigt asylmotiv. Den mandlige klager. Udlændingestyrelsen meddelte [i udgangen af] 2020 den mandlige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af dennes individuelle forhold. Det fremgår af tilladelsesresolutionen [fra efteråret] 2020 bl.a., at Udlændingestyrelsen vurderer, at klageren vil være i risiko for at blive udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf, hvis han vender tilbage til Syrien. Det fremgår herunder, at det ud fra en konkret og individuel vurdering af klagerens forhold ikke kan afvises, at han vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien som følge af, at de syriske myndigheder forbinder hans familienavn, [C], med oprørsgrupper i Syrien. Det fremgår endvidere, at styrelsen i den forbindelse har lagt vægt på, at klagerens nevø, som han deler efternavn med, er blevet løsladt i forbindelse med en fangeudveksling, og at flere af klagerens familiemedlemmer er blevet flyttet fra [en bydel] til [en anden by] af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen på dette grundlag rettelig burde have meddelt den mandlige klager opholdstilladelse på baggrund af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet de syriske myndigheder som følge af det anførte vil anse klageren som værende i opposition til styret og derved af styret vil blive pålagt en såkaldt imputed political opinion. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der i den samlede vurdering af sagens omstændigheder tillige skal lægges vægt på, at den mandlige klager har to sønner i den militærpligtige alder, der således må betragtes som værnepligtsunddragere. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra udgangen af] 2020 og meddeler herefter den mandlige klager opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige klager. Den kvindelige klager har ikke givet møde i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet, og nævnet har derfor ikke haft mulighed for at efterprøve klagerens forklaring om den del af hendes asylmotiv, der vedrører hendes to brødres forhold, og vurdere troværdigheden heraf. Flygtningenævnet finder herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på dette grundlag. Flygtningenævnet finder imidlertid, at den kvindelige klager risikerer en selvstændig forfølgelse i hjemlandet som følge af en afledt risiko for forfølgelse på baggrund af den mandlige klagers konflikt med myndighederne. Nævnet finder således – herunder med henvisning til det forsigtighedsprincip, der finder anvendelse ved behandlingen af sager vedrørende statsborgere fra Syrien – at den kvindelige klager har sandsynliggjort, at hun som familiemedlem (og ægtefælle til den mandlige klager) risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin ægtefælles forhold, idet myndighederne også vil anse klageren som værende i opposition til styret og derved af styret vil blive pålagt en såkaldt imputed political opinion. Det forhold, at den kvindelige klager ikke har samme efternavn som den mandlige klager, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra udgangen af] 2020 og meddeler den kvindelige klager opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den mindreårige søn. Flygtningenævnet finder, at den mindreårige søn, der er [12-15] år, risikerer en selvstændig forfølgelse i hjemlandet som følge af en afledt risiko for forfølgelse på baggrund af den mandlige klagers konflikt med myndighederne. Nævnet finder således – herunder med henvisning til det forsigtighedsprincip, der finder anvendelse ved behandlingen af sager vedrørende statsborgere fra Syrien – at det er sandsynliggjort, at den mindreårige søn som familiemedlem og efter sin alder risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin faders forhold, idet myndighederne også vil anse klageren som værende i opposition til styret og derved af styret vil blive pålagt en såkaldt imputed political opinion. Flygtningenævnet finder herefter, at det er sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor den mindreårige søn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den øvrige sagsbehandling i Udlændingestyrelsen. Da klagerne efter det ovenfor anførte er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af deres individuelle forhold, finder Flygtningenævnet ikke anledning til at vurdere, om klagerne rettelig burde være meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som en konsekvens af den opholdstilladelse [fra udgangen af] 2020, der blev meddelt deres på det tidspunkt mindreårige søn, [D], efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkes, at klagerne efter de foreliggende oplysninger er udrejst af Syrien og efterfølgende indrejst i Danmark sammen med sønnen, og at de på afgørelsestidspunktet alle havde bopæl på samme adresse, og at Udlændingestyrelsen derfor af egen drift burde have taget det pågældende spørgsmål om konsekvensstatus under behandling.” Løbenummer: Syri/2022/74/gdan
