Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Klageren udrejste i 2010. Senere i 2010 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og i 2011 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. I 2013 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, der senere i 2013 meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder, muslim af trosretning, født i Kobane og har de seneste omkring ti år inden sin udrejse af Syrien opholdt sig i Damaskus og Rif Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder. Klageren oplyste til støtte for sin sag, at han ejede sin egen frisørsalon i Damaskus, og at han i [foråret] 2010 blev tilbageholdt i ti dage af myndighederne, hvor han blev tvunget til at fungere som meddeler ved at videregive informationer om kurdere, som kom i frisørsalonen. I [sommeren] 2010 blev han atter tilbageholdt af myndighederne i tre dage, idet de indskærpede hans pligt til at videregive oplysninger og truede ham med fængsel. Klageren modtog endvidere et trusselbrev. Klageren så sig nødsaget til at udrejse af Syrien. Klagerens ægtefælle har efter klagerens udrejse oplyst, at hun er bekendt med, at personer har været på familiens bopæl og spørge efter klageren. Klageren henviste endvidere til, at han frygtede kurdere, idet de havde mistanke om, at klageren spionerede for de syriske myndigheder. Klageren henviste endvidere til, at han i Danmark blev interviewet til [et navngivent magasin] om forholdene i Syrien, og at hans billede fremgik af magasinet. Klageren oplyste også, at han har deltaget i en sultestrejke. Klageren gjorde endeligt gældende, at han frygter at blive genindkaldt til aftjening af militærtjeneste. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen af […]2013 vægt på, at personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, områder hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klageren har under en samtale [i] 2020 hos Udlændingestyrelsen i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse oplyst, at han frygter, at hans sønner bliver tvangsrekrutteret til det syriske militær. Klageren frygter endvidere, at hans sønner og døtre vil blive tvunget til at gøre tjeneste for YPG. Udlændingestyrelsen har[i] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen har den 6. juli 2021 berigtiget afgørelsen. Klageren har for nævnet som asylmotiv fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har endvidere henvist til, at han i Danmark har deltaget i en 17 dage lang sultestrejke på et asylcenter i 2012, som blev omtalt i TV, at han har deltaget i en demonstration i [navngiven dansk by] i 2014, at han og andre medlemmer af hans familie samme år har deltaget i en demonstration i[en anden navngiven dansk by] og at klageren løbende har deltaget i møder med andre syriske kurdere, hvor de drøfter forholdene i hjemlandet. Klageren har desuden en åben Facebook profil, hvor han deler politisk materiale. Den […]2021 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af […]2021. Nævnet pålagde samtidig klageren at udrejse senest 60 dage fra afgørelsens dato. Den […]2021 har Flygtningenævnet genoptaget sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Nævnet har samtidig meddelt klageren tilladelse til at opholde sig i Danmark under sagens videre behandling. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at divergenserne i klagerens forklaringer herom ikke kan føre til en anden vurdering henset til, at divergenserne ikke er centrale, og henset til klagerens hukommelsesproblemer. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren blev forsøgt hvervet af den syriske efterretningstjeneste med henblik på at spionere over for andre kurdere fra sin frisørsalon, og at han i den forbindelse blev tilbageholdt af efterretningstjenesten 2 gange i henholdsvis 10 og 3 dage. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klagerens naboer og forældre efter klagerens udrejse af Syrien blev opsøgt af myndighederne, som spurgte efter klageren. Flygtningenævnet kan på det foreliggende grundlag ikke lægge til grund, at dokumenterne, der er fremlagt af klageren, og som angiveligt er blandt andet indkaldelser til møde i efterretningstjenesten, indkaldelse til militærtjeneste og et resumé af retsprotokol vedrørende domme afsagt over klageren, er ægte dokumenter. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at foranledige dokumenterne ægthedsvurderet. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren har en voksen udeboende søn, der er i den militærpligtige alder. Flygtningenævnet lægger herudover til grund, at klageren efter sin indrejse i Danmark deltog i en længerevarende sultestrejke i 2012, der blev omtalt i flere danske, kurdiske og arabiske tv-indslag og danske aviser, og at han medvirkede i hvert fald i et tv-indslag i [en dansk tv station]. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren deltog i en demonstration i [en dansk by] og en demonstration i {en anden dansk by] i 2014, der til dels var vendt mod det syriske regime, og hvorfra der er delt fotos af blandt andre klageren på Facebook. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at klageren siden sin indrejse i Danmark løbende har deltaget i flere offentligt afholdte møder arrangeret af PYD/YPG 1-2 gange om året, og hvorfra der er delt fotos af blandt andre klageren på Facebook. Det kan ikke lægges til grund, at klagerens navn er nævnt i forbindelse med ovennævnte. Flygtningenævnet lægger derudover til grund, at klageren har en åben Facebookprofil i eget navn og med profilbillede af klageren, hvorpå der er delt regimekritisk materiale, herunder en video fra et møde i februar 2022 i [en tredje dansk by] arrangeret af PYD/YPG, hvori klageren er med, og hvor den kurdiske nationalsang afsynges. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering heraf - og under hensyn til at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at han særligt som følge af sit oprindelige asylmotiv og sit sur place asylmotiv har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af […]2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.Løbenummer: Syri/2022/73MNR
