Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Syrien. Klageren boede i Seit Zaynab, Damaskus frem til 2012 eller 2013, hvorefter hun opholdt sig i [by], Rif Damaskus og [by], Rif Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive ydmyget, afhørt eller tilbageholdt af de syriske myndigheder. Til støtte herfor henviste klageren til, at hendes far var blevet anholdt og stadig var forsvundet, at hendes brødre havde unddraget sig militærtjeneste, og at hun selv var blevet tilbageholdt ved en kontrolpost. Klageren henviste som asylmotiv videre til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Klageren henviste som asylmotiv endelig til, at hun var en enlig kvinde. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at situationen i Rif Damaskus-provinsen over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Styrelsen har således vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt på grund af sin families konflikter, herunder farens anholdelse og sine brødres militærunddragelse. Klageren har videre som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt af myndighederne og kidnappet, fordi hun er enlig kvinde. Klageren har endvidere som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Klageren har som nyt asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hun har været med til at smugle mad og penge ind i det lukkede område i den sydlige del af Damaskus, da hun arbejdede på skolen i [by]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun som følge af sine handlinger blev betragtet som en, der støttede terrorister. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren var offentligt ansat, idet klageren var fastansat som lærer, og at hun har forladt stillingen uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klagerens [familiemedlem], der var tidligere viceofficer ved militæret, siden 2013 har været tilbageholdt af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at klagerens [familiemedlemmer] har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår de generelle forhold i Syrien, herunder forholdene i Damaskus og Rif Damaskus. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder, og at offentligt ansatte ved en tilbagevenden til Syrien derfor risikerer i hvert fald overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at klagerens individuelle forhold, herunder at klageren er udrejst illegalt af Syrien, at klageren er enlig kvinde, at klagerens [familiemedlem], der var tidligere viceofficer ved militæret, siden 2013 har været tilbageholdt af de syriske myndigheder, og at klagerens brødre har unddraget sig militærtjeneste, sammenholdt med at klageren er tidligere offentligt ansat lærer, og under hensyn til det anførte forsigtighedsprincip, risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2022/72/EEB
