Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en familie fra Irak. Indrejst i henholdsvis 2014 og 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etnisk arabere og sunnimuslimer. Den mandlige klager er fra [bydel] i Damaskus, Syrien. Den kvindelige klager er fra [bydel], Damaskus Syrien. Klagerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Det fremgår af sagen, at den mandlige klager indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Det fremgår videre, at den kvindelige klager indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun og de medfølgende børn – [navn] og [navn] – [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 forlænget klagernes opholdstilladelse indtil [vinteren] 2022 på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser. Advokat [navn] har på vegne af klagerne [i efteråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om, at der meddeles klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den mandlige klager har som asylmotiv henvist til, at han er udrejst af Syrien, fordi deres bopæl i Damaskus blev overtaget af den syriske efterretningstjeneste. Han har også som asylmotiv henvist til, at han er udrejst af Syrien for at undgå at komme i militæret. Han har til støtte herfor oplyst, at han ikke ønsker at deltage i militæret, da han ikke vil slå nogen ihjel. Han har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Syrien. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes nabo har fortalt hende, at de syriske sikkerhedsfolk, en måned inden hendes udrejse af Syrien, har forsøgt at opsøge hendes ægtefælle på deres fælles bopæl i [bydel], Damaskus, hvor de ikke var hjemme. Hun har til støtte herfor også oplyst, at hendes naboer har fortalt hende, at de syriske myndigheder [i vinteren] 2014 forsøgte at opsøge hende på hendes bopæl i [bydel] efter hendes udrejse af Syrien. Hun har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter Al Nusra Fronten. Hun har til støtte herfor oplyst, at de syriske myndigheder en måned inden hendes udrejse af Syrien interviewede hende ved en kontrolpost i [bydel], hvor regimet havde genvundet kontrollen over byen. I den forbindelse udtalte hun sig på en måde, som kan anses for værende positivt om regimet og det syriske militær. Klageren formoder, at Al Nusra Fronten har kendskab til interviewet, idet videoen kort efter optagelsen blev offentliggjort på kanalen [navn]. Hun har også oplyst, at hendes søn har deltaget i en demonstration i [by], Syrien og de syriske sikkerhedsfolk har i den forbindelse fotograferet hendes søn under demonstrationen. Hun har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Syrien. Den mandlige klager blev ved Udlændingestyrelsens afgørelse [i foråret] 2015 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus) som følge af den generelle situation i Syrien på daværende tidspunkt. Det er ved denne afgørelse vurderet, at han ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, under henvisning til, at han efter sin forklaring ikke havde nogen personlige konflikter i Syrien. Den mandlige klager har som asylmotiv henvist til, at han er udrejst af Syrien, fordi klagernes bopæl i Damaskus blev overtaget af den syriske efterretningstjeneste. Han har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er udrejst af Syrien for at undgå at komme i militæret, idet han ikke ønsker at deltage i militæret, da han ikke vil slå nogen ihjel. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive forfulgt af myndighederne i Syrien og som følge af, at hans søn har unddraget sig militærtjeneste, ligesom han som asylmotiv har henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på grund af individuelle omstændigheder er i risiko for at blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er herved lagt vægt på, at klageren tidligere har oplyst, at han ikke har haft personlige konflikter med hverken de syriske myndigheder eller religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Der kan på den baggrund ikke lægges vægt på hans udbyggende forklaring om, at han har hørt, at han er efterstræbt af de syriske myndigheder, ligesom den omstændighed, at hans søn [navn] har unddraget sig militærtjeneste, ikke i sig selv kan begrunde, at han er i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes nabo har fortalt hende, at syriske sikkerhedsfolk en måned før hendes udrejse af Syrien har forsøgt at opsøge hendes ægtefælle på deres fælles bopæl i [bydel], Damaskus, hvor de ikke var hjemme. Hun har til støtte herfor også oplyst, at hendes naboer har fortalt hende, at de syriske myndigheder [i vinteren] 2014 forsøgte at opsøge hende på hendes bopæl i [bydel] efter hendes udrejse af Syrien. Hun har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter Al Nusra Fronten. Hun har til støtte herfor oplyst, at de syriske myndigheder en måned forud for hendes udrejse af Syrien interviewede hende ved en kontrolpost i [bydel], hvor regimet havde genvundet kontrollen over byen. I den forbindelse udtalte hun sig på en måde, som kan anses for værende positiv om regimet og det syriske militær. Klageren formoder, at Al Nusra Fronten har kendskab til interviewet, idet videoen kort efter optagelsen blev offentliggjort på kanalen [navn]. Hun har også oplyst, at hendes søn har deltaget i en demonstration i [navn] i Syrien, og de syriske sikkerhedsfolk har i den forbindelse fotograferet hendes søn under demonstrationen. Hun har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen af klagerens asylmotiv vægt på, at klageren under sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2015 har oplyst, at hun ikke havde konflikter med eller er blevet opsøgt af de syriske myndigheder inden sin udrejse af Syrien [i vinteren] 2014. Hertil kommer, at hun ikke har været i stand til at konkretisere, hvorfor myndighederne angiveligt skulle have opsøgt hende, således som hun senere har forklaret. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren alene på grund af, at myndighederne har prøvet at opsøge hende på hendes bopæl efter hendes udrejse, er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Hertil kommer ydermere, at klageren er ud- og indrejst af Syrien legalt, herunder ved at legitimere sig med sit pas overfor myndighederne uden at opleve problemer. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren ikke har noget modsætningsforhold til Al Nusra Fronten, hvilket beror på hendes egen formodning. Hun er efter sin forklaring aldrig blevet opsøgt af grupperingen, herunder som følge af hendes udtalelser under interviewet med myndighederne. Klagernes søn, [navn], blev [i efteråret] 2015 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerne er henholdsvis [i foråret] 2015 og [i efteråret] 2015 meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Syrien på daværende tidspunkt. Klagerne har nu klaget over, at de ikke er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige klager indrejste [i sommeren] 2015 i Danmark sammen med klagernes tre børn, herunder sønnen [navn], som på det tidspunkt var 21 år. Hun havde inden udrejsen boet sammen med børnene, og fortsatte med at bo sammen med dem som familie i 3 år efter at være kommet til Danmark. Den kvindelige ansøger har på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2015 opfyldt betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af den dengang hjemmeboende søn, [navn] opholdstilladelse som konventionsflygtning. Hertil kommer, at hun på daværende tidspunkt var afhængig af [navn] hjælp i det daglige med at passe hendes to handicappede sønner, [navn] og [navn]. Et flertal af nævnet bemærker, at [navn] ikke længere bor hjemme, men har stiftet egen familie med samlever og barn. Der består heller ikke længere noget asylbegrundende afhængighedsforhold mellem [navn] og klageren. På denne baggrund finder et flertal af nævnets medlemmer, at klageren på nuværende tidspunkt ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af [navn] konventionsstatus. Den omstændighed, at den kvindelige klager på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2015 har opfyldt betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af den dengang hjemmeboende søns konventionsstatus, kan ikke føre til nogen anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerne fortsat har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2022/65/SCH
