Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i efteråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder som følge af, at hendes [familiemedlem A] blev anholdt af ukendte personer, mens denne opholdt sig i klagerens hjem i Syrien. Til støtte herfor henviste klageren til, at hun inden sin udrejse havde givet [familiemedlem A] lov til at opholde sig i huset. [Familiemedlem A] blev imidlertid anholdt af ukendte personer, og klageren fik efterfølgende at vide af [familiemedlem A’s] familie, at denne var blevet anholdt, og at de samtidig havde spurgt efter klageren. Klageren henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag videre til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold som følge af krigen. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hun ingen har i Syrien, og at hun frygter ikke at kunne få mad eller medicinsk behandling. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse videre henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af sine familiemedlemmers konflikt med myndighederne. Klageren har til støtte herfor henvist til, at klagerens [familiemedlemmer B] var en del af oprørsgrupperne, og at de er eftersøgt af myndighederne. [Familiemedlemmerne B] flygtede under krigen ud af Syrien til Libanon. Dette var før, klageren blev meddelt asyl i Danmark. Klageren ved ikke, hvilke oprørsgrupper, [familiemedlemmerne B] var en del af, men de var imod regeringen. [Familiemedlemmerne B] plejede at besøge klageren i hendes hus, da hun boede i Syrien. Klageren formoder derfor, at myndighederne muligvis vil spørge klageren, hvor [familiemedlemmerne B] er henne. Klageren har videre oplyst, at klagerens [familiemedlem A], som klageren fortalte om under sin oprindelige asylsag, er forsvundet, idet [familiemedlem A] blev tilbageholdt af de syriske myndigheder. Klageren ved ikke, hvad der er sket med [familiemedlem A]. Klageren har endelig oplyst, at klagerens [familiemedlem C], som er i Danmark, har kritiseret det syriske styre, og for nyligt har været i fjernsynet på [tv-kanal]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at klageren [i efteråret] 2013 er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. Klageren har til sine samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at hun er født i Damaskus, og har boet hele sit liv i bydelen [landsbyen A], Rif Damaskus indtil sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette gælder som udgangspunkt også for en enlig kvinde som klageren. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2013 og har således opholdt sig her i landet i næsten 9 år. Klageren har [søskende] og et barnebarn i Danmark, som hjælper klageren ved sygdom og praktiske gøremål. Klageren var tilmeldt Danskuddannelse 1, men har ikke afsluttet kurset. Klageren kan ikke tale eller forstå dansk. Hun modtager nu førtidspension og har ingen fritidsinteresser og er ikke medlem af foreninger i Danmark. Klageren lider af [diagnose A], [diagnose B], [diagnose C] og [diagnose D]. Hun har i [måned] 2020 haft [diagnose A], og var indlagt på hospitalet i [et antal] dage. Klageren modtager blodtryksdæmpende medicin, medicin mod [diagnose B], [diagnose C], [diagnose A], medicin mod [diagnose D] og smertestillende medicin. Hun er født og opvokset i [landsbyen A], Damaskus, hvor hun har boet indtil sin udrejse, som 61-årig. Klageren har i Syrien [børn], en bror, samt sin mor, som alle er bosiddende i Damaskus, Syrien. Hun har regelmæssig kontakt til [børnene]. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hendes forhold i øvrigt, findes en afgørelse om at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hendes ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer og børnebørn som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Flygtningenævnet finder ikke, at forholdet mellem klageren og dennes [søskende] udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8´s forstand. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren bor alene og i stort omfang klarer sig selv. Klageren har dagligt kontakt, enten telefonisk eller i form af besøg med sine [søskende], som blandt andet hjælper hende med almindelige dagligdags gøremål, ligesom de minder hende om, at hun skal tage sin medicin. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at der eksisterer et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes herboende [søskende]. Forholdet mellem klageren og dennes [søskende] findes derfor at udgøre en del af klagerens ”privatliv” i EMRK artikel 8´s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelse af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd med henblik på at afstemme beskyttelsen med behovet og opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK´s artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten i det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er født og opvokset i Syrien indtil sin udrejse som 61-årig. Hun har i Syrien gået i skole og har flere nære familiemedlemmer i Syrien, som hun har regelmæssig kontakt med. Om adgangen til sundhedsmæssig behandling i Syrien, henviser Flygtningenævnet til baggrundsoplysningerne, herunder EASO, Syria, Socioeconomic situation, Damascus City, fra februar 2020, at sundhedstjenester og hospitaler er genopbyggede i de fleste områder af Rif Damaskus og at der ikke er grundlag for at antage, at hun ikke vil kunne få den nødvendige behandling i Syrien. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte vil en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse således ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og ikke i strid med navnlig EMRK artikel 8. Klagerens opholdstilladelse kan på denne baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren på grund af sine individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [i efteråret] 2021. Klageren har således efter sine egne oplysninger ikke konflikter med myndighederne, religiøse grupperinger, kriminelle grupperinger, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Hun har i Syrien [børn], en bror og sin mor. Hun har regelmæssig kontakt til [børnene]. Det forhold, at klageren frygter at blive opsøgt af de syriske myndigheder som følge af sine [familiemedlemmer B’s] konflikter med myndighederne, som havde tilsluttet sig oprørsgrupper i Syrien, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved henset til det af Udlændingestyrelsen anførte, hvorefter klagerens [familiemedlemmer B] udrejste af Syrien før klageren fik asyl i Danmark uden hun er nærmere bekendt med omstændighederne omkring [familiemedlemmer B’s] konflikt. Det beror således på klagerens egen formodning, at hun skulle befinde sig i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge heraf. Det forhold, at klageren frygter repressalier på grund af familiens modstand mod regimet, herunder [familiemedlem C’s] deltagelse i en udsendelse på [en tv-kanal], kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at der ikke er oplysninger om, at klagerens familie i Syrien har oplevet problemer i forbindelse hermed. Det forhold, at klagerens [familiemedlem A] boede i klagerens hus og blev anholdt efter klagerens udrejse, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at forholdet ligger langt tilbage i tiden, og at det ikke efter det oplyste har givet de øvrige familiemedlemmer i Syrien problemer og det må derfor anses som et afsluttet forhold. Det forhold, at klageren ikke har et hjem at vende hjem til og frygter ikke at kunne få medicin og mad er forhold af socioøkonomisk karakter, som ikke er omfattet udlændingelovens § 7. Der er herved også henset til, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at der er adgang til basale livsfornødenheder i Damaskus, herunder mad, vand, elektricitet, og at det er muligt at finde et sted at bo i Damaskus, også for kvinder, jf. herunder Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria Security Situation in Damascus Province an Issues Regarding Return to Syria, Report based on interviews between 16 to 27 November 2018 in Beirut an Damascus”, fra februar 2019. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/64/anfi
