syri202261

Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter Bashar Al Assad og de generelle forhold. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af hendes familiemedlemmer, herunder farbrødre, som har deltaget i demonstrationer i 2012. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er bange for at blive udsat for voldtægt eller overgreb på grund af Bashar Al Assads regime. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes farbrødre, fastre og fætre i 2012 og 2013 har deltaget i demonstrationer og at de blev efterlyst af myndighederne. Ansøgeren deler samme efternavn som hendes familiemedlemmer, hvorfor hun frygter repressalier på baggrund heraf. Der skal i første række foretages en vurdering af, hvorvidt ansøger på grund af sine individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger til gode. Ansøger har forklaret, at hun aldrig selv har været politisk aktiv, men hun frygter repressalier pga. familiemedlemmers aktiviteter. Familiemedlemmerne havde deltaget i demonstrationer i Syrien i 2012 og 2013. Flygtningenævnet bemærker, at ansøger til dels har forklaret udbyggende og divergerende om sine familiemedlemmers aktiviteter og følgerne heraf, hvilket fremgår af oplysningskort udfærdiget i forbindelse med ansøgers indrejse i Danmark [i vinteren] 2018 sammenholdt med efterfølgende oplysnings-og motivsamtale af [sommeren] 2021, gensamtale med Udlændingestyrelsen af [efteråret] 2021 og ved mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet kan dog i det væsentligste lægge ansøgers forklaring til grund. Det lægges således til grund, at hendes familiemedlemmer deltog i demonstrationer i 2012 og 2013. Det har dog efter ansøgers egen forklaring ikke medført, at hun selv blev udsat for repressalier i Syrien i perioden fra 2013 – 2018, ligesom hendes familiemedlemmer med samme efternavn som hende handlede ind og gik ud på normal vis i Syrien i denne periode. I forbindelse med ansøgers udrejse fra Syrien, rejste hun først fra Damaskus til Aleppo, hvor hun sammen med sine medrejsende mødte kontrolposter på ruten. Hun legitimerede sig i den forbindelse med sit Id-kort. Det lægges til grund, at de rejsende i den forbindelse blev udsat for slag og trusler, men det må bero på ansøgers formodning, at dette skyldtes hendes families aktiviteter i 2012 og 2013. På ovenstående baggrund finder Flygtningenævnet, at det må bero på ansøgers egen formodning, at hun som følge af familiemedlemmernes demonstrationer i 2012 og 2013, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Ansøger er født og opvokset i Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapport fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. Flygtningenævnet har ved sagens afgørelse lagt vægt på andre baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: Country Guidance Syria fra september 2020, samt Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governates of Damascus an Rural Damascus, fra oktober 2020. Afgørelse af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved henset til, at dommen ikke fastslår, at en tvangsmæssig tilbagesendelse til alle dele af Syrien generelt vil være i strid med EMRK artikel 3, men foretager en vurdering af ansøgerens konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre vurderingen af nævnets baggrundsoplysninger. Socioøkonomiske forhold er ikke asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker herunder, at det forhold, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk, ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at situationen for enlige kvinder er vanskelige, men at det ikke kan lægges til grund, at en enlig kvinde uden mandligt netværk, der vender tilbage til Damaskus, alene som følge af, at hun er enlig kvinde uden mandligt netværk, vil være i en konkret og individuel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af EMRK artikel 3, ligesom det fremgår, at enlige kvinder uden mandligt netværk efter lovgivningen har samme rettigheder som mænd, og at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og kan leje egen bolig. Ansøger meddeles herefter heller ikke opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/61/juri