Nævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 3. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Rif Damaskus i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren og hendes to børn, [A] og [B], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold, herunder lyden af eksplosioner, manglende hospitalsadgang i forbindelse med fødsel og/eller sygdom, samt ubegrundet at blive tilbageholdt af myndighederne. Klageren henviste som asylmotiv videre til, at hendes daværende ægtefælle var blevet genindkaldt til militæret. Endelig henviste klageren som asylmotiv til, at hele hendes familie var eftersøgt af politiet, idet de har forladt Golanhøjderne, der var besat af Israel, hvorfor klageren grundet [familiemæssige forhold] vil kunne blive tilbageholdt i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse, som senere berigtiget ved afgørelse [i sommeren] 2021, om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet hendes familiemedlemmer har været med i Den Frie Syriske Hær. Klageren har til støtte herfor oplyst, at flere af hendes familiemedlemmer har været fængslet som følge af, at de har støttet Den Frie Syriske Hær. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste, hvorfor de er eftersøgte af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om dennes konflikt med de syriske myndigheder til grund. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 henviste klageren om sit asylmotiv i det væsentlige til de generelle forhold i Syrien, herunder meget konkret til frygten for eksplosioner og manglende mulighed for at hendes børn kunne gå i skole, eller at man kunne tage på hospitalet. Derudover henviste hun til sin nu fraskilte ægtefælles værnepligtsforhold. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 forklarede klageren, at hendes [familiemedlemmer] var tilbageholdt. Hun forklarede endvidere, at i hvert fald yderligere en [familiemedlem] var eftersøgt, som mistænkt for være med i Den Frie Syriske Hær. Ved afslutningen af denne samtale forklarede klageren derimod, at hendes [familiemedlemmer] var døde (”henrettet og døde af tortur”). Flygtningenævnet finder det påfaldende, at der forklares divergerende om et så centralt forhold vedrørende klagerens asylmotiv. Ved møde i Flygtningenævnet dags dato har klageren endvidere forklaret, at hendes [familiemedlem] allerede i 2012 blev anholdt og tilbageholdt i en periode for at have deltaget i en demonstration. Denne oplysning fremgår også af advokatens indlæg [i vinteren] 2022 til Flygtningenævnet men ikke af nogle af de tidligere forklaringer. Endelig fremgår af det af advokatens indlæg og af klagerens forklaring i Flygtningenævnet, at klagerens [familiemedlemmer] blev anholdt. Det bemærkes, at advokaten opgiver tidspunktet til at være 2012 eller 2013, hvilket vil sige før klagerens indrejse i Danmark. Klageren selv forklarede derimod i Flygtningenævnet, at det var fem-seks år siden. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke på en troværdig måde har kunne redegøre for, hvorfor de væsentlige oplysninger vedrørende [familiemedlemmerne] først fremkom sidst i samtalen [i efteråret] 2020. Klageren har heller ikke på troværdig måde kunne forklare, hvorfor [familiemedlemmernes] forhold ikke blev omtalt ved samtalen [i efteråret] 2020. Det gælder så meget mere, som advokaten og klageren har opgivet væsentligt forskellige oplysninger om tidspunktet for tilbageholdelsen af [familiemedlemmerne]. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring vedrørende hendes asylmotiv er i så høj grad udbyggende og divergerende, at den ikke kan lægges til grund. Der kan herefter ikke meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Klageren kommer fra Rif Damaskus og har boet dér hele sit liv frem til sin udrejse i 2014. De generelle forhold i Rif Damaskus er ikke af en sådan karakter, at de kan føre til, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Der henvises i det væsentlige til Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2021 vedrørende dette. Spørgsmålet er herefter, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt klagerens og dennes mindreårige børns ret til privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Ved Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2021 er det lagt til grund, at klagerens mindreårige børn ikke havde samvær med hendes nu fraskilte ægtefælle. Som sagen foreligger oplyst for Flygtningenævnet, må det lægges til grund, at der imidlertid nu finder samvær i et ikke ubetydeligt omfang sted. Dette omfatter også weekendsamvær, og samvær midt i ugen med overnatning. Samværet er senest blevet udvidet ved klagerens og dennes tidligere ægtefælles aftale [i foråret] 2022. Det bemærkes, at klagerens tidligere ægtefælle har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerens mindreårige børns familieenhed nu omfatter såvel klageren som dennes tidligere ægtefælle. Herefter finder Flygtningenævnet, at det vil være en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder børnenes ret til familieliv med begge deres forældre, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2021, som berigtiget ved afgørelse [i sommeren] 2021, således at klageren og hendes to børn, [A] og [B], fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2022/59/anfi
