Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [vinteren] 2014, og at hun den [foråret] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har den [sommeren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af, at hun transporterede medicin til sårede demonstranter, til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at det ikke er troværdigt, at naboer skulle få mistanke til klageren, blot fordi hun gik på gaden med plastikposer, ligesom det ikke er troværdigt, at myndighederne ikke fandt og medtog medicinen i forbindelse med den første ransagning, selv om der var tale om en del medicin, der var placeret forskellige lettilgængelige steder i huset, f.eks. under sengen, i et køkkenskab og på en balkon. Det bemærkes herved tillige, at klageren har forklaret usikkert og afglidende på spørgsmål vedrørende blandt andet mængden af medicinen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af broren og ægtefællens aktiviteter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren inden sin udrejse havde opholdt sig i [by] i ca. 1 ½ år uden at opleve problemer med de syriske myndigheder, selv om de syriske myndigheder via de kurdiske styrker ifølge klagerens forklaring kan få fat i de personer, som de vil have fat i. I øvrigt har hverken klagerens forældre eller klagerens svigerfamilie oplevet problemer som følge af brorens og ægtefællens aktiviteter. Dertil bemærkes endvidere, at klagerens ægtefælle efter klagerens udrejse ifølge oplysningerne i familiesammenføringssagen legalt flere gange har kunnet passere grænsen til Tyrkiet, ligesom han har fået udstedt flere officielle syriske dokumenter, herunder et nyt nationalitetspas og en vielsesattest. Det forhold, at klageren har forklaret, at ægtefællen betalte bestikkelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Endelig kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens forklaring om, at hun har deltaget i en demonstration i [by] i 2012 til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende herom, idet hun først for Flygtningenævnet har forklaret om sin deltagelse i en demonstration, selv om hun til Udlændingestyrelsen forklarede, at hun aldrig havde været politisk aktiv og ikke havde deltaget i demonstrationer. Sammenfattende har klageren ikke sandsynliggjort, at hun – selv når der tages hensyn til forsigtighedsprincippet – ved en indrejse i Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af sine individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på grund af de generelle forhold i hendes hjemområde.” Løbenummer: Syri/2022/55/ROZ
