Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Sayyidah Zaynab, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han den [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har under nævnsmødet subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt og fængslet ved regeringskontrollerede kontrolposter. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med sit arbejde er blevet tilbageholdt fire eller fem gange ved regeringskontrollerede poster. Klageren blev tilbageholdt i nogle timer, hvorefter han blev løsladt. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet han er eftersøgt af regeringen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans to nevøer deltog i demonstrationer mod regimet. Personer fra regeringen henvendte sig 15 til 20 dage efter klagerens udrejse til hans bopæl og spurgte efter ham. Klagerens bror oplyste, at klageren var udrejst, hvorefter personerne forlod bopælen, men efter et par dage kom de tilbage og anholdt klagerens to nevøer. Nevøerne bærer samme efternavn som klageren. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hans hjemby, Sayyidah Zaynab, er kontrolleret af shiamuslimer, og at han som sunnimuslim derfor vil blive slået ihjel, hvis han vender tilbage. Klageren har som asylmotiv desuden henvist til, at hans ægtefælle forlod sin stilling som klinisk sygeplejerske uden tilladelse, og at han i den forbindelse frygter at blive tilbageholdt eller udsat for tortur. Klageren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han, som far til to mindreårige sønner, vil risikere at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden til Syrien som følge af sine sønners militærunddragelse. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han risikerer at blive dræbt, anholdt eller på anden måde behandlet nedværdigende som følge af den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Det er Flygtningenævnets vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren ikke har været politisk aktiv, deltaget i demonstrationer eller været medlem af politiske partier eller foreninger, og at han aldrig har haft nogen personlige konflikter med hverken de syriske myndigheder, religiøse grupper eller andre grupperinger i Syrien. Den omstændighed, at myndighederne angiveligt har opsøgt ham på hans bopæl kort efter hans udrejse, kan ikke begrunde, at klageren har været i myndighedernes søgelys. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 og for nævnet har forklaret forskelligt om, hvorfor myndighederne opsøgte hans bopæl, bortset fra familieforholdet og samme efternavn som sine brødre og nevøer, som tidligere havde deltaget i nogle demonstrationer. Det forhold, at klagerens bror og nevøer angiveligt har været tilbageholdt og udsat for overgreb af de syriske myndigheder, kan ikke begrunde klagerens formodning om, at han skulle være efterstræbt af myndighederne. Der lægges i den forbindelse vægt på, at det fremgår af klagerens brødres asylsager, at hans brødre er blevet meddelt opholdstilladelse som følge af deres unddragelse af militærtjeneste. Der lægges i den forbindelse tillige vægt på, at klageren er udrejst legalt af Syrien uden at opleve problemer med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han har bragt sig i et modsætningsforhold til myndighederne ved at transportere medicin for den syriske opposition, til grund. Der er tale om en udbyggende forklaring, som klageren ikke har oplyst noget om under hverken sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2014 eller samtalen [i efteråret] 2020 med Udlændingestyrelsen. Det bemærkes med henvisning til samtalen [i efteråret] 2014 i det hele taget, at klageren trods den anledning, som han måtte have haft hertil, ikke under oplysnings- og motivsamtalen har oplyst noget om sine nu senere påberåbte individuelle asylmotiver. Heller ikke det forhold, at klagerens ægtefælle har forladt sin stilling som offentligt ansat sygeplejerske uden tilladelse, kan ud fra de foreliggende oplysninger udgøre noget asylbegrundende forhold for klagerens vedkommende. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens ægtefælle ikke selv har søgt om asyl, hvorfor dette ikke kan udgøre noget afledt asylbegrundende forhold for klageren. Det forhold, at klagerens hjemby er kontrolleret af shiamuslimer, og at klageren som sunnimuslim på den baggrund anser sig for at være i risiko for forfølgelse, findes at bero på klagerens egen formodning, og kan heller ikke udgøre noget asylbegrundende forhold. Det forhold, at ansøgeren har to mindreårige sønner, som på et tidspunkt må forventes at blive indkaldt til militærtjeneste, kan ikke begrunde, at ansøgeren er i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Der er herved lagt vægt på, at de pågældende sønner ikke er i den militærpligtige alder, og dermed ikke har unddraget sig militærtjeneste. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Da der ikke findes grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2022/54/EEB
