Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og shiamuslim fra Jaramana, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har oplyst at have været medlem af et parti i perioden 1982 til 1991, der på det tidspunkt hed [parti] og senere ændrede navn til [parti]. Klageren blev i 2012 medlem af foreningen [forening]. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2018 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede myndighederne på grund af sine politiske aktiviteter. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun har været medlem af et venstreorienteret parti, og at hun og hendes tidligere ægtefælle blev tilbageholdt af myndighederne, hvor hun blev afhørt og udsat for tortur. Hun har endvidere udgivet tre bøger med politisk indhold, i 2013 deltaget i en demonstration og hjulpet kvinder, hvis mænd sidder fængslet. Hun blev i 2013 og 2015 opsøgt på sin bopæl af myndighederne, som spurgte efter hendes to sønner. I slutningen af 2016 eller starten af 2017 blev hendes bopæl på ny opsøgt af myndighederne, som ransagede hendes bopæl og beslaglagde en bog, som hun var i gang med at skrive. Myndighedspersonerne truede klageren på hendes liv. Hun flygtede herefter fra sin bopæl og blev senere oplyst af sine naboer, at myndighederne på ny havde været på hendes bopæl. Hun har endvidere henvist til, at hun frygter ISIL og Al-Nusra-fronten, fordi de ikke kan lide shiitter. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til sit oprindelige asylmotiv og yderligere, at hun i Syrien ikke har tag over hovedet, at hun er blevet for syg til at rejse, og at der ikke er nogen til at tage sig af hende. Klageren har endvidere henvist til, at hun siden sin udrejse har skrevet regimekritiske opslag på Facebook. Flygtningenævnet er af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, enig i, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit individuelle asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår detaljeret og troværdig. Klageren har forklaret, at hun i 1982 og 1991 var fængslet for sine aktiviteter for et venstreorienteret parti, og at hendes daværende ægtefælle var fængslet fra 1986 til 1991 for aktiviteter for samme parti. I samme periode blev klagerens bopæl gentagne gange ransaget af myndighederne. Under begge fængslinger blev klageren tortureret og løsladt efter henholdsvis to og en måned, idet klageren ikke gav myndighederne yderligere oplysninger. Efter den seneste fængsling holdt klageren lav profil frem til 2012 blandt andet af hensyn til sine børn. I 2012 tilsluttede klageren sig en kvindeforening, der arbejdede for at udrydde diktaturet og for frihed og demokrati. Hun planlagde demonstrationer og malede skilte. Udadtil fremtrådte foreningen blot som en kvindeforening, men reelt var der tale om en politisk forening. Hun deltog selv i en demonstration i 2013, hvor der var flere hundrede demonstranter. Klageren har endvidere forklaret, at hun har udgivet [et antal] bøger, der indirekte indeholder kritik af myndighederne. I 2016 var klageren ved at skrive en ny bog, der blandt andet handlede om hendes skilsmisse, men som også indeholdt kritik af, hvad der skete i landet. Hendes materiale til den nye bog blev beslaglagt af myndighederne i forbindelse med en ransagning i 2017. Ved samme lejlighed blev hendes computer, der indeholdt materiale til hendes bog, også beslaglagt. Klageren har ikke siden – bortset fra nogle få timer for at hente nogle få personlige ejendele – opholdt sig på sin bopæl, og hun udrejste ca. 4-5 måneder senere, efter at hun af en nabo havde fået oplyst, at myndighederne igen havde været på hendes bopæl. Klageren har siden sin indrejse i Danmark fortsat sine mange systemkritiske opslag på Facebook, hvor hun har mere end 3.000 venner. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, og under iagttagelse af det forsigtighedsprincip, der er gældende for personer fra Syrien, at klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine politiske aktiviteter i forbindelse med en indrejse i Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 31. august 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/243/EEB
