Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Syrien og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive rekrutteret til det syriske militær. Han har til støtte herfor oplyst, at han er i den militærpligtige alder og derfor frygter indkaldelse til militærtjeneste. Han har også som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder grundet sit efternavn. Han har til støtte herfor oplyst, at han har tre onkler, som er blevet anholdt af de syriske myndigheder, men at han ikke ved, hvad der er sket med dem efter, at de er blevet anholdt. Han har til støtte herfor videre oplyst, at han har haft en onkel og en fætter i Syrien, der har været tilhængere af [oprørsgruppe], og at de har deltaget i krigen på vegne af [oprørsgruppe] og er afgået ved døden. Han har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet vurderer i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren, der er statsløs palæstinenser og registreret som flygtning ved UNRWA i Syrien, isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, samt at han, jf. § 31, stk. 2, ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Syrien. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. at en udlænding, der har indrejseforbud, jf. lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med en udvisning efter lovens §§ 22-24 eller 25 ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Det følger af Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, at en flygtning, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, alene kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af grovheden af den begåede forbrydelse over for de hensyn, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren blev ved Østre Landsrets dom [i vinteren] straffet med fængsel i 7 år for bl.a. flere tilfælde af voldtægt og vold efter straffelovens § 244 begået overfor to forskellige kvinder. Ansøgeren blev udvist med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet finder efter arten og grovheden af den kriminalitet, som ansøgeren er dømt for, at ansøgeren er dømt for flere særligt farlige forbrydelser. Det er endvidere Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet, da han er dømt for flere tilfælde af særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet begået over for to forskellige forurettede. Ansøgeren indrejste i Danmark [i efteråret]. Han har i Danmark sine forældre og 5 søskende. Han er under afsoningen af den idømte fængselsstraf blevet gift. Han har ikke børn. Han har haft flere kortvarige ansættelsesforhold i Danmark. Han har ikke gennemført en uddannelse. Han taler og forstår dansk. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder ansøgerens personlige forhold og karakteren og grovheden af de forbrydelser, han er dømt for at have begået, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder familiens enhed, som taler for, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2022/9/SCH
