Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2003.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk somali og ikke-troende fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han på grund af sin psykiske og mentale tilstand ved en tilbagevenden til Somalia er i alvorlig risiko for forfølgelse eller anden nedværdigende behandling eller straf. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han flygter at blive slået ihjel, da ansøgerens [familiemedlem] har fortalt ham, at han har hørt om personer, som er blevet slået ihjel ved en tilbagevenden til Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel grundet sin manglende religiøse overbevisning. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter at blive slået ihjel på grund af krigen i Somalia. Ansøgeren er ved dom afsagt den [i foråret] 2011 af [byretten] idømt fængsel i 3 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 121, § 124, stk. 1, § 216, stk. 1, § 244, jf. til dels § 21, § 264, stk. 1, nr. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 288, stk. 1, nr. 2, § 293 a, jf. til dels § 21, samt udvist i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3 og nr. 6, og § 32, med indrejseforbud for bestandig. Dommen er stadfæstet ved [landsrettens] ankedom af [efteråret] 2011. Endvidere er ansøgeren ved dom afsagt [i vinteren] 2015 af [byretten] for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe beslutning om indlæggelse uden fastsættelse af nogen længstetid for foranstaltningen. Ansøgeren er ved dommen på ny udvist i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, jf. § 32, stk. 1, med et indrejseforbud på 6 år. Ved Flygtningenævnets beslutning af [vinteren] 2021 blev sagen hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, således at Udlændingestyrelsen fik mulighed for at indhente yderligere og aktuelle oplysninger om ansøgerens psykiske/psykiatriske sygdomsforhold med henblik på en stillingtagen til ansøgerens asylmotiv vedrørende risiko for forfølgelse eller anden nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen traf herefter en ny afgørelse [i sommeren] 2021. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for på ny at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, idet nævnet finder, at de nu foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold er tilstrækkelige til at træffe afgørelse i sagen. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet ansøgeren ikke har haft nogen konflikter med myndigheder, religiøse grupper eller andre grupperinger i Somalia, hvor han udrejste som 14-årig. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren lider af paranoid skizofreni og lettere mental retardering. Han er ved en ambulant mentalundersøgelse i 2015 vurderet til at være sindssyg. Han bor på [asylcenter], hvor han modtager pleje for sin sygdom. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at han er velbehandlet i relation til sin psykiske sygdom, men at han er i en skrøbelig situation, hvis han ikke modtager den relevante behandling, herunder ophører med den medicinske behandling. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren efter det oplyste ikke har familiemedlemmer i Somalia, som må kunne forventes at tage sig af ham. Flygtningenævnet finder, at den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Mogadishu og befolkningens generelle behandling af personer med alvorlige psykiske handicaps sammenholdt med ansøgerens særlige baggrund, som anført oven for, indebærer, at det vil være i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at sende ansøgeren tilbage til Mogadishu. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om de særdeles vanskelige forhold for personer med alvorlige psykiske handicaps i Somalia. Der henvises herved bl.a. til side 36 i Udlændingestyrelsens rapport af 20. november 2020, Somalia – Health system. For så vidt angår muligheden for at tage ophold andre steder i Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at dette ikke findes rimeligt eller relevant. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren isoleret set opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 Ansøgeren er ved [landsrettens] ankedom af [efteråret 2011] 2011 idømt fængsel i 3 år og 9 måneder for vold, voldtægt, trusler og røveri, samt udvist i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3 og nr. 6, og § 32, for bestandig. Han er endvidere ved dom af [vinteren] 2015 for vold efter straffelovens § 119, stk. 1, dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen uden nogen fastsat længstetid samt udvist med et indrejseforbud på 6 år. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Flygtningenævnet vurderer, at der ikke foreligger sådanne særlige forhold, der taler for, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse, og at han derfor er udelukket efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder hans manglende tilknytning til det danske samfund, og lagt betydelig vægt på karakteren af den alvorlige personfarlige kriminalitet, som ansøgeren er dømt for at have begået. Oplysningerne om ansøgerens familie- og helbredsmæssige forhold kan på denne baggrund ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men at han er udelukket fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Soma/2022/11/EEB
