land20221

Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra [land], således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunni-muslim fra [by], [land]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til [hjemland] frygtede at blive slået ihjel af [gruppe], idet han var flygtet […]. Han henviste endvidere til, at han frygtede sin tidligere ægtefælles familie, idet han siden 2010 havde haft konflikter med dem. [I efteråret] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af den dagældende udlændingelovs § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. [I vinteren 18/19] omgjorde Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren fortsat havde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet nævnet fandt, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse måtte antages at være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26. [I vinteren 21/22] har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet styrelsen har vurderet, at grundlaget ikke længere er til stede. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, og sagen skal vurderes efter denne bestemmelse. Forholdene i klagerens hjemområde er efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til dennes hjemområde i sig selv vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtigelser, jf. herved også Flygtningenævnets afgørelse [fra vinteren 18/19]. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse i øvrigt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2012 og har således opholdt sig her i landet i næsten 10 år. Han har ingen familie i Danmark. Flygtningenævnet finder således, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hans ret til respekt for privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2. I [vinteren 18/19] vurderede Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ville være særligt belastende. Klageren var i [vinteren 19/20] påbegyndt en lærlingeuddannelse som [håndværker], og klageren har nu de seneste 6 år været tilknyttet samme virksomhed og forventer at færdiggøre sin uddannelse i 2023. Inden han påbegyndte sit lærlingeforløb udbyggede han, samtidig med, at han arbejdede som ufaglært, sine boglige færdigheder i [diverse fag], så han opfyldte kravene til at kunne blive optaget på teknisk skole. Der foreligger for Flygtningenævnet en udtalelse [fra vinteren 21/22] fra klagerens arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at det var virksomheden, der opfordrede klageren til at påbegynde uddannelsen som faglært [håndværker], fordi de kunne se, at han havde viljen og evnen inden for faget. Det fremgår videre, at han er stabil, velvillig, arbejdsom og meget vellidt af både kolleger og kunder, ligesom man forventer at kunne beskæftige ham, når han er færdiguddannet. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at det er hans arbejdsgivers ønske, at klageren og en kollega med tiden skal overtage virksomheden […]. I sin fritid spiller klageren [sport] en gang om ugen, ligesom han [dyrker en anden form for sport] 5 gange om ugen efter arbejdstid [med venner]. Klageren forlod [sit hjemland] i 2010 og har ingen tilbageværende nær familie i [hjemlandet]. Klageren har gennemført mødet i Flygtningenævnet på dansk. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 21. december 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Land/2022/1/CERA