Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst ved årsskiftet 2019/2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og muslim fra Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ønsker at bo sammen med sin herboende datter. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun har brug for sin datters støtte under sit sygdomsforløb. Ansøgeren blev efter indrejse i Danmark ramt af [akut sygdom] i [sommeren] 2021, hvorefter hun blev behandlings- og plejekrævende døgnet rundt. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være enlig kvinde uden netværk og som følge af sit helbred vil være i risiko for asylbegrundende overgreb. Til støtte herfor har ansøgerens datter på vegne af ansøgeren oplyst, at ansøgeren har ikke noget netværk i Iran, idet der, i den tid som ansøgeren har opholdt sig i Danmark, ikke har været nogen, der har forsøgt at komme i kontakt med ansøgerens datter, eller som har efterspurgt ansøgeren. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. De påberåbte omstændigheder kan imidlertid ikke danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det – også under hensyntagen til det anførte i pkt. 206 i UNHCR’s håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus - efter oplysningerne i sagen ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har konflikter af nogen art i Iran. Ansøgerens omfattende behov for lægelig behandling og pleje falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren ikke har et familiemæssigt netværk i Iran. Herefter, og idet de generelle forhold i Iran heller ikke kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Iran/2022/23/SELS]
