Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Georgien. Sagen er sambehandlet med geor/2022/2. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etniske tjetjenere og muslimer fra [landsby A], Georgien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter de georgiske myndigheder, der har tilbageholdt og udsat ham for vold, idet ansøgeren på sin svigersøns foranledning havde lejet sit hus ud til nogle personer, der formentligt havde tilknytning til en terrorgruppering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Georgien ejede to huse, hvoraf et blev anvendt til udlejning. I [efteråret] 2017 lejede ansøgeren huset ud til en gruppe ukendte personer, som ansøgerens svigersøn havde kørt til byen. I [efteråret] 2017 blev nogle terrorister slået ihjel af de georgiske myndigheder i forbindelse med ransagningen af en lejlighed i Tblisi. Ansøgeren kendte ikke navne på personerne, som han havde lejet huset ud til i [efteråret] 2017, men han fik senere at vide af folk fra landsbyen, at de var blandt de dræbte terrorister. I [vinteren 17/18] blev ansøgeren opsøgt af nogle personer, der spurgte ansøgeren ind til det hus, han lejede ud. I [vinteren 17/18] blev ansøgeren ringet op af de pågældende, som ønskede at leje huset. Senere på dagen ankom civilbeklædte betjente til ansøgerens bopæl, og de anmodede ham om at følge med dem. Ansøgeren blev herefter tilbageholdt i to dage, hvor han blev udsat for vold og afhørt om personerne, som han havde lejet huset ud til i [efteråret] 2017, og sin svigersøn. Dagen efter løsladelsen ringede politiet til ansøgeren og fortalte, at de ville tale med ham igen. Ansøgeren besluttede sig herefter for at udrejse med sin familie. Ansøgerne udrejste legalt af lufthanen i Kutaysi [i foråret] 2018 og indrejste i Danmark [to dage senere] og søgte asyl samme dag. [I efteråret] 2020 frafaldt ansøgerne deres ansøgning om asyl og udrejste [i vinteren 20/21] til Georgien. [I vinteren 20/21] indrejste de i Danmark på ny. Den mandlige ansøger har i forbindelse med den nye asylsag oplyst, at familiens bopæl efter deres tilbagevenden til Georgien igen er blevet opsøgt, og at han er blevet udsat for overgreb af ukendte personer. Han har videre oplyst, at der blev skudt mod bopælen, og at han herefter flygtede. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt med de georgiske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra vinteren 21/22], hvorefter den mandlige ansøger har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv, herunder om han er blevet opsøgt ved to eller tre forskellige lejligheder, om opsøgningerne foregik på ansøgerens bopæl eller i centrum af byen, og om hvorvidt den mandlige ansøger vidste hvad der var sket med sine hotelgæster. Ansøgers forklaring om at være blevet udsat for tortur fremstår som konstrueret til lejligheden og er ikke understøttet af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder rapport: ”Georgia, The Situation of the Kist Community and the Chechens, november 2018”, hvorefter der ikke findes grund til at antage, at de georgiske myndigheder udsætter etniske tjetenere for tortur. Endelig kan det ikke lægges til grund, at den mandlige ansøgers konflikt er genopstået efter sin udrejse af Danmark og genindrejse i Georgien [i vinteren 20/21]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren genindrejste i Georgien, idet en gammel skolekammerat, [B], som arbejdede for det georgiske politis efterretningstjeneste i Tblisi, og som den mandlige ansøger ikke havde haft kontakt med i lang tid før han på ny fik kontakt under sit ophold i Danmark, havde løst ansøgerens problemer med de georgiske myndigheder. Der er endvidere henset til, at ansøgerne efter deres egne forklaringer udrejste legalt af Georgien ved brug af egne pas. Den mandlige ansøger har yderligere divergeret ved, at han til samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 21/22] oplyste, at han efter familiens tilbagevending til Georgien har haft besøg af [B] som han havde fået kontakt til via Facebook. Hvorimod han under mødet i Flygtningenævnet har oplyst og fastholdt, at han aldrig direkte har talt med [B], men at det kun er sket via en fælles ven. Det forekommer endvidere uforståeligt, at den mandlige ansøger ikke via sin ven kontaktede [B] i forbindelse med de første opsøgninger i 2018 for at anmode om dennes hjælp til at standse opsøgningerne, idet bemærkes, at ansøgeren til sin Oplysnings- og Motivsamtale [i vinteren 21/22] har forklaret, at han var i besiddelse af [B]’s kontaktoplysninger allerede i 2018. De generelle forhold for tjetjenere i Georgien kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne har på ovennævnte baggrund således ikke sandsynliggjort, at de har behov for beskyttelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Geor/2022/1/CERA
