Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Finland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Finland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til at klageren ikke ville søge asyl i Schweiz, men at han fik taget fingeraftryk af politiet, da han kom til Schweiz. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Schweiz og herefter er udrejst af Schweiz, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Schweiz er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Schweiz dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Schweiz den 26. januar 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. For så vidt angår det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at Udlændingestyrelsen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, bemærkes det, at officialprincippet gælder for såvel Udlændingestyrelsens som Flygtningenævnets sagsbehandling. Det følger af udlændingelovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at nævnet selv drager omsorg for sagens oplysning i det omfang, der er behov herfor ud over det af styrelsen foretagne. Det grundlæggende forvaltningsretlige officialprincip indebærer blandt andet, at myndighedens sagsoplysning skal medføre, at myndigheden har de oplysninger, som i det enkelte tilfælde er nødvendige og tilstrækkelige for at træffe en korrekt og materiel rigtig afgørelse. Flygtningenævnet har i den foreliggende sag haft adgang til alle relevante sagsakter, herunder referat af klagerens forklaring til Udlændingestyrelsen samt indlæg fra Dansk Flygtningehjælp, hvoraf oplysninger om klageren og hans forholde fremgår. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets vurdering, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Schw/2022/2/sme
