afgh202224

Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2022/23/ROZ og Afgh/2022/25/ROZ. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Mazar-e Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, frygter at blive slået ihjel af ægtefællen til [F], som han blev beskyldt for at have et forhold til. Videre, har ansøgeren oplyst, at han frygter, at hans fars fætre vil slå ham ihjel, idet de har truet ham, efter han anmeldte dem for drabet på sin far, da han var 10 år. Derudover frygter ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive fængslet af de afghanske myndigheder, idet han flygtede fra en dom på 15 års fængsel. Forholdet til [F] og hendes familie Ansøgeren har til sin asylsamtale den [sommeren] 2010 oplyst, at han og [F] havde et forhold i halvanden måned. Til sin asylsamtale den [foråret] 2021 har ansøgeren derimod forklaret, at han og [F] aldrig har haft noget forhold, men at han alene har kendt [F] i 5-10 minutter i forbindelse med, at hun var kunde i hans butik, og at [F] ægtefælle herefter anklagede ham for at have et forhold til [F]. Til asylsamtalen den [sommeren] 2010 har ansøgeren oplyst, at han og [F] havde samleje i hans butik samme dag, hvor politiet kom og anholdte ham. Til asylsamtalen den [foråret] 2021, har ansøgeren derimod oplyst, at han og [F] aldrig har haft samleje. Ansøgeren har om disse divergerende forklaringer oplyst, at asylsamtalen den [foråret] 2021 foregik på et tidspunkt, hvor hans ægtefælle, som han i mellemtiden var blevet gift med i 2014, var kommet til Danmark. Han var derfor bange for, at hun i forbindelse med sin samtidige asylsamtale fik kendskab til hans oplysninger om hans forhold til [F], hvilket er baggrunden for, at han under sin asylsamtale den [foråret] 2021 forklarede usandt om forholdet til [F]. Flygtningenævnet lægger denne forklaring om baggrunden for ansøgerens divergerende forklaringer til grund. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens øvrige forklaring om konflikten med [F] familie til grund, idet der ikke kan lægges afgørende vægt på, at ansøgeren som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har forklaret divergerende på en række ikke afgørende punkter. Det anses efter ansøgerens forklaring for sandsynliggjort, at han i overensstemmelse med sit oprindeligt oplyste asylmotiv i 2010 havde et seksuelt forhold til [F], der var en gift kvinde, og at han af den grund var efterstræbt af hendes familie, som ønskede blodhævn. Han flygtede derfor fra Afghanistan i 2007, og nævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [F] familie i hvert fald de første år efter hans flugt ledte efter ham, herunder ved at opsøge ham i hans tidligere butik og ved at rette henvendelse til hans families bopæl. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren fortsat er efterstræbt af [F] familie. Der lægges herved vægt på, at han i 2019 har valgt frivilligt at udrejse til Afghanistan, hvilket ikke stemmer overens med, at han fortsat anså sig for at være efterstræbt af [F] familie. Det skal hertil bemærkes, at ansøgerens forklaring om, at han i lufthavnen i Kabul mødte en slægtning til [F], alene beror på ansøgerens egen formodning, jf. i øvrigt nedenfor. Der er således ikke grundlag for på denne baggrund at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Forholdet til ansøgerens fars fætre Det lægges efter ansøgerens forklaring til grund, at hans far blev dræbt i 2001, og at han i 2007, hvor han var blevet 17 år, anmeldte sin fars fætre til myndighederne for at have slået hans far ihjel. Det lægges efter hans forklaring videre til grund, at de pågældende fætre i den forbindelse blev kortvarigt anholdt af myndighederne, men at der ikke skete yderligere i sagen med myndighederne. Ansøgeren har forklaret, at han efterfølgende har været efterstræbt af disse familiemedlemmer som følge af, at han havde anmeldt dem til myndigheder i 2007, herunder senest i 2019, hvor han mødte to af disse familiemedlemmer ved sin ankomst til lufthavnen i Kabul. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgeren frivilligt udrejste fra Danmark til Afghanistan i 2019, hvis han som forklaret, frygtede at blive udsat for overgreb fra hans fars drabsmænd. Flygtningenævnet afviser i den forbindelse ansøgerens forklaring om mødet med de pågældende i lufthavnen som utroværdig, idet ansøgeren har forklaret forskelligt om de personer, som han angiveligt mødte ved sin ankomst til lufthavnen, herunder to mænd med tilknytning til hans fars familie samt i øvrigt en person, som han antog for at være i familie med [F]. Til sin afrundende samtale den [vinteren] 2019 har ansøgeren oplyst, at han mødte en person, som var i familie med [F]. Til sin asylsamtale den [foråret] 2021, har ansøgeren derimod oplyst, at han ikke kendte personen, men at vedkommende lignede en fra samme etniske gruppe som [F]. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han herudover traf to personer, som var beslægtet med hans fars fætre, som han under nævnsmødet kunne navngive, og hvoraf den ene af personerne var svigersøn til hans fars fætter, [K]. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til dette asylmotiv. Konflikt med de afghanske myndigheder Ansøgeren har som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse forklaret divergerende om, at han i Afghanistan er blevet dømt for at have haft et udenoms ægteskabeligt forhold til [F]. Han har i den forbindelse forklaret divergerende og ikke overbevisende om længden af den straf, som han angiveligt er blevet idømt. Ansøgeren har forklaret, at han modtog en endelig dom på fængsel i 2½ år, og at han herefter var efterlyst af de afghanske myndigheder. På trods heraf har ansøgeren i 2019 valgt frivilligt at rejse tilbage til Afghanistan, hvorfor Flygtningenævnet ikke kan tillægge dette forhold nogen betydning i forbindelse med, at ansøgeren anser sig for efterstræbt af de afghanske myndigheder. Ansøgeren kan derfor heller ikke på dette grundlag meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Om de generelle forhold i Afghanistan bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side 1, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at ”In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes”. Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at ”As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities”. Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for ”persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces”, jf. EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 1. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at ”Det kan dock för tilfället inte anses råda sådant urskillningslöst våld i någon provins at var och en risikerer at uttsättas för skydsbegrundende behandling”. På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er ”volatile and unstable”. Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update – 2 November 2021, hvor det anføres, at ”The security situation in Afghanistan remains highly volatile”. Dette fremgår også UNHCR Guidance Note fra februar 2022. Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at ”utvecklingen är osäker och kan vara snabbt föränderlig”. Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten ”demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these findings are representative of the Taliban leadership’s intentions nor of their beating for the future”. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2022/24/ROZ