Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Afgh/2022/24/ROZ og Afgh/2022/25/ROZ. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tadjik og muslim fra Sheberghan, Jawzjan-provinsen, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [sommeren] 2017 den afghanske statsborger, [navn], født den [fødselsdato], afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den [efteråret] 2018 meddelte Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede, at blive slået ihjel af [F] familie, kvinden som hans bror, [klagerens brors navn], havde et hemmeligt forhold til. Derudover henviste klageren videre som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive anholdt af myndighederne. Den [foråret] 2021 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klagerens opholdstilladelse er opnået ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af [F] familie. Klageren har i den forbindelse oplyst, at [F] familie i 2019 har forsøgt at kidnappe klagerens bror, [klagerens bror], da [klagerens bror] var hjemvendt til Afghanistan. Derudover har klageren oplyst, at han frygter de afghanske myndigheder, idet [klagerens bror] flygtede, mens han var løsladt på kaution. Klageren flygtede herefter selv, idet de afghanske myndigheder eftersøgte klageren. Flygtningenævnet meddelte den [efteråret] 2018 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af denne afgørelse, at Flygtningenævnet i det væsentligste lagde klagerens forklaring om hans brors konflikt med [F] familie til grund. Nævnet lagde herved vægt på, at klagerens ældre bror i 2010 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet det blev anset for sandsynliggjort, at hans bror havde haft et seksuelt forhold til [F], der var en gift kvinde, og at hans bror af den grund var efterstræbt af [F] familie, som ønskede blodhævn. Klageren var 12-13 år, da hans bror flygtede i 2007, og nævnet fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at [F] familie de første år efter hans brors flugt ledte efter broderen, idet de henvendte sig i familiens forretning. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at klageren havde sandsynliggjort, at [F] familie i 2015 fandt frem til klageren og forsøgte at pågribe ham, hvilket blev afværget. Under henvisning til, at der er tale om en æreskonflikt, fandt Flygtningenævnet, at klageren ved sin forklaring og på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger havde sandsynliggjort, at [F] familie til trods for den tid, der var forløbet, stadig efterstræbte ham for at opnå blodhævn. Klageren blev på denne baggrund meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har i sin afgørelse meddelt klageren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse under henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse henvist til, at klageren og til dels hans bror har forklaret divergerende på en række væsentlige punkter. Flygtningenævnet har i en afgørelse af dags dato i klagerens brors asylsag lagt til grund, at hans bror har haft et seksuelt forhold til [F], der var en gift kvinde, og at hans bror af den grund var efterstræbt af hendes familie, som ønskede blodhævn. Det er endvidere lagt til grund, at klagerens bror efterfølgende flygtede fra Afghanistan i 2007, og at [F] familie i hvert fald de første år, efter broderens flugt, ledte efter ham, herunder ved at opsøge klageren og hans familie på deres bopæl. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har for Flygtningenævnet afgivet en forklaring, der i det væsentligste er i overensstemmelse med de forklaringer, som han afgav under sin oprindelige asylsag. Uanset at der er få mindre uoverensstemmelser finder nævnet ikke, at det herved er godtgjort, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2022/23/ROZ
