Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk venezuelaner og katolik fra Merida, Venezuela. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hun har deltaget i flere demonstrationer mod regeringen i Venezuela. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela frygter repressalier mod ansøgerens kæreste, idet han har haft en konflikt med grupperne Tupamaros og Colectivos, og hun har videre som asylmotiv henvist til de generelle forhold i landet. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at man i Venezuela ikke kan få et arbejde og forsørge sig selv. Ansøgeren har videre til støtte herfor henvist til, at hun deltog i demonstrationer i både 2014 og 2017, som omhandlede kritik af regeringen, den økonomiske situation i landet og mangel på fødevarer og medicin. Ansøgerens kæreste blev herefter forfulgt og opsøgt af grupperne efter hans deltagelse i demonstrationer imod regeringen. Ansøgeren observerede flere gange personer fra Tupamaros uden for hendes bopæl. Ansøgeren blev dog ikke selv forfulgt. Flygtningenævnet lægger i alt væsentligt ansøgerens forklaring om hendes og hendes kærestes deltagelse i demonstrationer i 2014 og 2017 til grund, men finder ikke, at hendes kærestes konflikt med myndighederne som følge af hans deltagelse i disse demonstrationer har haft en sådan karakter og intensitet, at hun derved har bragt sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne eller de omtalte grupperinger i hjemlandet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kæreste ikke på noget tidspunkt har været tilbageholdt eller på anden måde udsat for overgreb som følge af sin deltagelse i disse demonstrationer, og at trusler fra gruppen Tupamaros om at undlade at deltage i demonstrationer ikke konkret har været rettet mod hendes kæreste, men generelt mod beboere i lokalområdet. Det er tillige tillagt vægt, at hendes kæreste udrejste fra hjemlandet i [foråret] 2017, mens hun valgte at blive tilbage for at færdiggøre sin uddannelse. Hun er efter sin kærestes udrejse ikke på noget tidspunkt blevet opsøgt af myndighederne eller har på anden måde oplevet problemer som følge af hendes kærestes forhold. Hun valgte herefter selv at udrejse i [efteråret] 2019 efter at have færdiggjort sin uddannelse, dels på grund af de dårlige økonomiske vilkår i hjemlandet, hvor hun ikke kunne få arbejde inden for sin uddannelse, dels for at være sammen med sin kæreste, som to år tidligere var rejst til Danmark. Endvidere er det tillagt vægt, at ansøgeren udrejste legalt på eget pas uden problemer med myndighederne. Endelig er det tillagt vægt, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark siden [efteråret] 2019 inden hun [i foråret] 2020 søgte asyl. Vedrørende ansøgerens frygt for de generelle forhold i Venezuela lægger Flygtningenævnet til grund, at situationen i landet er vanskelig, og at den i de senere år i tiltagende grad er blevet mere vanskelig, således at flere internationale organer nu beskriver, at landet er i en humanitær krise, der omfatter blandt andet adgang til mad og medicin. Selv om det således må lægges til grund, at forholdene i Venezuela er meget vanskelige, kan det efter baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at den blotte tilstedeværelse i landet i sig selv indebærer en asylbegrundende risiko. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at den sikkerhedsmæssige situation i landet er meget dårlig. På denne baggrund, og i øvrigt med samme begrundelse, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende ansøgerens kæreste [A] af dags dato, finder også Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2021/4/ehd
