Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, idet hun dog som følge af offentlig ansættelse automatisk har været registreret som medlem af Baath-partiet. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i vinteren 2015/2016] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren 2020/2021] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har i advokatindlæg modtaget i Flygtningenævnet [i sommeren] 2022 nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært i medfør af § 7, stk. 2, mere subsidiært at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen. Klageren har til støtte herfor navnlig henvist til, at hun har været offentligt ansat i Syrien, og at hun har forladt sin stilling, og at hun som følge heraf risikerer forfølgelse af de syriske myndigheder. Klageren har endvidere henvist til, at hun også som følge af sine regimekritiske [aktiviteter på socialt medie] og sine brødres modsætningsforhold til de syriske myndigheder risikerer forfølgelse. Klageren oplyste allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen i 2015, at hun i [i antal] år havde været offentligt ansat [stilling] i det syriske [ministerium], og at hun forlod sin stilling uden tilladelse og udrejste illegalt af Syrien dagen efter. For Flygtningenævnet har klageren troværdigt fastholdt sin forklaring om sin offentlige ansættelse og den illegale udrejse. Flygtningenævnet lægger klagerens oplysninger herom til grund. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og de foreliggende baggrundsoplysninger og under hensyn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, finder Flygtningenævnet, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at Udenrigsministeriets høringsnotat af 9. december 2021 alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt, og at notatet ikke i øvrigt er støttet af andre baggrundsoplysninger, herunder hvordan amnestireglerne er implementeret i praksis. Af Udenrigsministeriets notat af 12. marts 2021 fremgår, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, efter amnestireglerne er udstedt. Af Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – Treatment upon return” fra maj 2022 fremgår, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at den konkrete behandling til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Nævnet lægger efter baggrundsoplysningerne til grund, at der hersker vilkårlighed i behandlingen af borgerne i Syrien. I forhold til bedømmelsen af, om klageren kan forventes at opnå amnesti for at have forladt en offentlig stilling, må det endvidere tages i betragtning, at klageren er udrejst af landet illegalt, at hun forud for sin udrejse havde en kontakt med en [rang i militæret] eller anden myndighedsperson, som fremkom med udsagn af truende karakter, at hun har viderebragt regimekritiske indlæg på [socialt medie] og at klagerens brødre må anses for at være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Disse kumulative forhold er egnede til, at klageren har bragt sig i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, og indebærer dermed en øget risiko for, at amnestireglen ikke af de syriske myndigheder vil blive efterlevet i praksis over for klageren. På den anførte baggrund og under hensyn til det nævnte forsigtighedsprincip finder Flygtningenævnets flertal, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse af de syriske myndigheder omfattet af i hvert fald udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal finder, at klageren ikke har sandsynliggjort at hendes individuelle forhold er af en sådan karakter og intensitet, at hun kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i vinteren 2015/2016] som forlænget ved Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2019/2020], således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2022/91/ACA
