Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim, født og opvokset i [by], Rif Damaskus, Syrien, og har fra 2011 frem til sin udrejse i 2018 boet i flygtningelejren [A], [by], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de syriske myndigheder vil tvinge ham til at aftjene militærtjeneste i Syrien, idet han er i den militærpligtige alder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, idet han ikke ønsker at slå andre mennesker ihjel. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet eller slået ihjel på grund af hans fars og bror, [B’s], problemer med de syriske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at nogle demonstranter under en demonstration i 2011 søgte ly på ansøgerens families bopæl, idet myndighederne affyrede en bombe ned over demonstrationen. En række lig blev også bragt ind i familiens hjem. Hans bror, [B], deltog også i demonstrationerne i 2011. De syriske myndigheder efterlyste ansøgerens far og bror, idet de havde hjulpet oppositionen ved at tage demonstranter ind i familiens hjem. Ansøgerens far blev blandt andet stoppet ved en kontrolpost, hvor de spurgte om det ikke var ham, som havde hjulpet demonstranterne. Han fik lov til at passere, og familien besluttede sig herefter for at udrejse. Endelig har ansøgerens far arbejdet som [stillingsbetegnelse] for de syriske myndigheder, og i forbindelse med familiens udrejse forlod hans far stillingen uden at opsige den, hvilket betragtes som forræderi. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter den syriske befolkning, idet han er statsløs palæstinenser. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at syriske statsborgere ser ned på statsløse palæstinensere, og at statsløse palæstinensere generelt bliver behandlet dårligt i Syrien. Hans forældre er blevet chikaneret, idet de blev spurgt ind til, hvad de lavede i Syrien og fik at vide, at landet ikke var deres. Flygtningenævnet vurderer i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren, der er statsløs palæstinenser og registreret som flygtning ved UNRWA i Syrien, isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, samt at han, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2, ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Syrien. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, der har indrejseforbud, jf. lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med en udvisning efter lovens §§ 22-24 eller 25 ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Det følger af flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, at en flygtning, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, alene kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren blev ved [landsrettens] dom [fra efteråret] 2021 straffet med fængsel i fire år og seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, røveri og straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, voldtægt af særlig farlig karakter og § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. Ansøgeren blev udvist med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet finder efter arten og grovheden af den kriminalitet, som ansøgeren er dømt for, at ansøgeren er dømt for særligt farlige forbrydelser. Det er endvidere indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet, da han er dømt for særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet som [teenager] i forening med en anden forholdsvis kort tid efter sin indrejse i Danmark [i] 2018. Han har i Danmark af familie sine forældre, [søskende og fjernere familiemedlemmer]. Han er ikke gift og har ikke børn. Han har i Danmark gået på sprogskole i omkring seks måneder og derefter på [skole] i syv til otte måneder. Han har i Danmark arbejdet som [stillingsbetegnelse] i cirka to måneder. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder ansøgerens personlige forhold og karakteren og grovheden af de forbrydelser, han er dømt for at have begået, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder familiens enhed, som taler for, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: stat/2022/12/imbs
