Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [by] i Bakol-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i efteråret] 2013 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren oplyste til støtte for sit asylmotiv, at hun er uddannet sygeplejerske, og at hun den [dato i sommeren] 2012 blev opsøgt af to medlemmer af al-Shabaab, der beordrede hende og en anden, som var uddannet læge, til at hjælpe en såret en mand. Klageren har videre oplyst, at manden afgik ved døden, uden at al-Shabaab bemærkede det, og hun formåede at flygte ud af Somalia kort tid efter. Klageren henviste som yderligere asylmotiv til, at hun frygtede familiemedlemmer til den afdøde mand, fordi hun ikke formåede at redde ham. Den [dato i vinteren 21/22] har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter al-Shabaab samt familiemedlemmerne til den afdøde mand. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er i første række, om der er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og såfremt dette ikke er tilfældet, om betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2, er opfyldt. Udlændingestyrelsen lagde i 2013 klagerens forklaring om asylmotivet til grund, men har i afgørelsen af [dato i efteråret] 2017 fundet, at asylmotivet ikke længere kunne lægges til grund, idet styrelsen fandt, at klagerens forklaring var divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal bemærker hertil, at klageren i alt væsentligt har forklaret konsistent om sit asylmotiv. Flertallet finder, at der ved vurderingen af divergenser i klagerens forklaring skal lægges vægt på den tid, der er forløbet siden episoden i Somalia fandt sted i 2012, og siden hun afgav forklaring i Udlændingestyrelsen i 2013. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klagerens forklaring om asylmotivet fortsat kan lægges til grund. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at klageren gennem hele sagens forløb har forklaret, at hun som sygeplejerske og en læge en eftermiddag blev hentet af to mænd fra al-Shabaab, som ville have dem til at tilse en såret mand, og at al-Shabaabmedlemmer truede klageren og lægen på livet, hvis den sårede mand døde. Manden afgik ved døden, men under påskud af, at hun skulle hente medicin i sin jordemoderklinik, fik klageren lejlighed til at flygte. Klageren flygtede gennem bagudgangen til sin klinik og tog hen til sin søster. Klagerens søster konstaterede samme aften, at et al-Shabaabmedlem havde ledt efter klageren i dennes hjem. Klageren rejste samme aften til en anden by, og forlod således sin ægtefælle og 6 børn. Klagerens ægtefælle og børn flygtede umiddelbart efter til Etiopien. Klagerens søster blev efterfølgende slået ihjel, fordi hun havde hjulpet klageren med at flygte. Herefter finder Flygtningenævnets flertal, at klageren må anses for at være profileret i forhold til al-Shabaab. Af kontrolkort over Somalia fra december 2021 fremgår, at området omkring klagerens hjemby, [A], i regionen Bakol er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia fortsat er i risiko for at blive udsat for behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, i form af overgreb fra al-Shabaabs side. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren, selvom hun er omskåret, kan anses for at tilhøre en særlig social gruppe i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i flygtningekonventionens artikel 1, litra A, nr. 2. Klageren er derfor ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i vinteren 21/22], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Soma/2022/22/rila
