Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører klanen […] og er sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i [en bydel i] Mogadishu, Somalia, og ansøgeren har senest haft bopæl i [en anden bydel i] Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han som følge af sit arbejde i [A] kommune fra [2016 til 2017] blev anset for at være vantro, og at han i [vinteren 17/18] blev ringet op af al-Shabaab, som sagde, at ansøgeren skulle møde op i retten. Al-Shabaab sagde, at ansøgerens arbejde var problematisk, og at ansøgeren havde lukket nogle af de områder, som al-Shabaab plejede at få oplysninger fra og bevæge sig i. Da ansøgeren ikke dukkede op i retten, sendte de billeder af to personer, der var ansat ved myndighederne, som de havde slået ihjel. Ansøgeren fremviste billederne til sikkerhedsafdelingen i kommunen, som oplyste, at de også havde modtaget sådanne billeder. Al-Shabaab ringede somme tider til ansøgeren og sagde, at de vil finde ansøgeren, uanset hvor han tog hen, og de oplyste, at de vidste, hvilket tøj ansøgeren havde på den pågældende dag. Al-Shabaab ringede til ansøgeren omkring 15 gange, herunder et antal gange hvor ansøgeren ikke tog telefonen, men hvor han formoder, at det var al-Shabaab, der ringede. Ansøgeren sluttede sit job op og fik en midlertidig stilling i [den offentlige forvaltning]. En dag i [sommeren] 2019 da ansøgeren var på vej hjem fra arbejde, modtog han et opkald, og nogle personer affyrede herefter et blankt pistolskud mod ansøgerens hoved. Ansøgeren løb væk fra personerne. Ansøgeren formoder, at personerne kommer fra al-Shabaab. Ansøgeren fortalte politiet om episoden, og politiet grinte af ansøgeren og sagde, at personerne var væk, og at politiet ikke kunne fange dem. Ansøgeren har efter sin ankomst til Danmark fået at vide af sine forældre, at al-Shabaab har kontaktet dem for at finde ud af, hvor ansøgeren befinder sig og for at true med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har blandt andet afgivet divergerende oplysninger om, hvornår han skulle have været kommunalt ansat, herunder om jobfunktionen. Ansøgeren har således både i sit asylskema og til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 oplyst, at han blev færdig på universitetet i [sommeren] 2016, hvorefter han gik hjemme i to år, inden han fik arbejde i [A] Kommune, hvor han arbejdede i et år. I samme samtale med Udlændingestyrelsen har ansøgeren om arbejdet oplyst, at han skulle arrangere byens administration i forskellige afdelinger, og at han var formand for [et antal] personer. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 har ansøgeren oplyst, at han påbegyndte arbejdet i [efteråret] 2017, og at han sluttede sit arbejde efter et år, hvorefter han fik andet arbejde. Omkring sit arbejde har han under samtalen [i efteråret] 2021 oplyst, at formålet med arbejdet var at højne borgernes levestandard i de forskellige bydele, at der var [et antal] nyansatte uden en egentlig ledelse til at stå for dette arbejde, at hans stillingsbetegnelse var skattemedarbejder, og at han primært skulle sidde på kontoret og tage imod skat. For Flygtningenævnet har han forklaret, at han blev ansat som skattemedarbejder, og han skulle indkræve skat fra erhvervsdrivende, hvilket var farligt, da han med en kollega tog ud til virksomhederne for at opkræve skatter under beskyttelse af vagter. Det fremlagte ansættelsesbrev fra [A] Kommune er dateret 2019, hvilket ikke stemmer overens med en ansættelse fra [efteråret] 2017 og et år frem. De øvrige fremlagte dokumenter om ansættelsesforholdet kan ikke tillægges betydning, da de er udaterede og fremstår som konstrueret til lejligheden. Endvidere har ansøgeren under samtalen [i efteråret] 2021 udbygget sit asylmotiv, idet han har forklaret, at han på gaden blev opsøgt af to personer med pistoler, og at den ene person skød efter ansøgeren, men pistolen virkede ikke, mens den anden løb efter ham og skød efter ham uden at ramme. Omkring tidspunktet for skudepisoden har ansøgeren dels forklaret, at den fandt sted i [vinteren 18/19], i [sommeren] 2019 og [på et senere tidspunkt i sommeren] 2019. I relation til sin visumansøgning har ansøgeren for Udlændingestyrelsen forklaret, at han i [sommeren] 2019 søgte om visum efter skudepisoden, da han ønskede at flygte. Denne forklaring har han gentaget for Flygtningenævnet, men samtidig har han for Flygtningenævnet oplyst, at han søgte om visum og fik opholdstilladelse i [et tredjeland] i et år med henblik på at studere, og at han også var på universitetet i [tredjelandet]. Omkring divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende og usammenhængende. Nævnet finder det påfaldende, at personerne angiveligt fra al-Shabaab ikke forsøgte at opsøge ansøgeren på bopælen forud for udrejsen. Det er også påfaldende, at ansøgeren først under sin sidste samtale med Udlændingestyrelsen har oplyst, at hans forældre telefonisk er kontaktet af al-Shabaab, der har spurgt efter ansøgeren, uden at ansøgeren kan forklare nærmere herom. Samtidig forekommer det ikke sandsynligt at ansøgerens forældre ikke skulle fortælle ansøgeren herom, når de havde kontakt til ansøgeren dagligt gennem en længere periode under hans ophold i Europa. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det er påfaldende at ansøgeren indrejse i [et andet EU-land], hvor han opholdt sig i et år og otte måneder, hvorefter han tog til Danmark og søgte asyl. På baggrund af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at det beror på ansøgerens egen formodning, at han skulle være i et modsætningsforhold til al-Shabaab. På den baggrund og da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for asylbegrundede forfølgelse eller overgreb som nævnt i Udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia, stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen [efteråret] 2021 fra Udlændingestyrelsen.” Soma/2022/21/EDO
