soma202220

Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende meddeles opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Soma/2022/19/EDO. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af trosretning fra Qoryooley, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klagerens mor har under spontansagen som asylmotiv på vegne af klageren henvist til, at hun frygter, at klageren vil blive giftet bort til et medlem af al-Shabaab. Klagerens mor har til støtte herfor anført, at da klageren var [8-11] år, sagde al-Shabaab til klagerens mor, at klageren skulle giftes med en mand fra al-Shabaab, når hun blev lidt ældre. Al-Shabaab gentog dette på et senere tidspunkt. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ønsker at være en selvstændig kvinde, hvilket al-Shabaab ikke vil tillade. Klageren har til støtte herfor anført, at hun har set i dokumentarer, at kvinder ikke har nogen rettigheder, ikke kan gå i skole, ikke må have holdninger eller meninger og ikke må have venner af det modsatte køn. Klageren har som asylmotiv henvist til den generelle frygt for at blive slået ihjel, at hun ikke er vant til livet i Somalia, og at hun frygter, hvordan hun skal leve der, at klanerne bekæmper hinanden, at hun ikke ved noget om klaner, og at hun vil stå mellem klaner. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen ikke kunne afvise, at klagerens mor ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb som følge af, at hun havde afvist at indgå et ægteskab med en person fra al-Shabaab. Det beror på klagerens egen formodning, at hun skulle være i et modsætningsforhold til al-Shabaab som følge af sin mors konflikt med al-Shabaab, og som følge af, at hun er vestlig orienteret. Klageren er ikke profileret, og hun udrejste som barn fra Somalia, på hvilket tidspunkt hun ikke havde en konflikt med al-Shabaab. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klageren ikke har kunnet redegøre nærmere for moderens konflikt. På den baggrund har klageren ikke sandsynliggjort, at hun på dette grundlag ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ved afgørelse af [dags dato] 2022 ændret Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 21/22] vedrørende klagerens brors sag og meddelt ham fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter oplysningerne om, at klageren ikke har familie i Somalia, finder nævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være enlig kvinde uden mandligt netværk. Herefter og efter baggrundsoplysninger om forholdene for enlige kvinder uden mandligt netværk vil klageren være i risiko for at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren, som enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia, tilhører en særlig social gruppe i Flygtningekonventionens forstand. Klageren meddeles derfor opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2022/20/EDO