Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Nationalitet
Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er sunnimuslim af trosretning fra [landsby], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klagerens mor har som asylmotiv på vegne af klageren henvist til, den generelle sikkerhedssituation, samt at kenyanske og somaliske militser hærgede landsbyen og voldtog kvinder. Klagerens mor har endvidere som asylmotiv på vegne af klageren henvist til, at et år og to måneder forud for indrejsen i Danmark blev familiens bopæl opsøgt af nogle somaliske militser. Militserne kom om aftenen og ledte efter penge. De tog fat i klagerens bror og slog ham med geværer, således at han brækkede sit kraveben, for at få ham til at fortælle, hvor moren gemte sine penge. Efter denne episode blev familien opsøgt af kenyanske soldater, som tog deres dyr. Familien blev opsøgt af somaliske militser yderligere én gang, hvor militserne igen kom og ransagede hjemmet for at få penge. Klageren har under sin tidligere forlængelsessag som asylmotiv henvist til, at hendes familie flygtede fra Somalia på grund af krig. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive voldtaget, fordi hun har set på TV, at nogle kvinder er blevet voldtaget i det område, som hun boede i. Klageren har derudover under sin tidligere forlængelsessag samt under nærværende forlængelsessag som asylmotiv henvist til, at hun ikke vil kunne fortsætte sin uddannelse, samt at klageren vil blive omskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Klagerens mor har fortalt, at nogle personer pressede klagerens mor til at lade klageren omskære, da klageren var omkring syv til otte år gammel, men at klagerens mor modsatte sig. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet lægger, ligesom Udlændingestyrelsen i afgørelse af [sommeren] 2021 til grund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er særlig profileret eller har en individuel konflikt med nogen parter i Somalia, idet klageren under sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 og under sin forklaring i nævnsmødet har oplyst, at hun er udrejst på grund af de generelle forhold i Somalia. Efter Flygtningenævnet dags dato har ændret Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021 vedrørende klagerens brors sag, og meddelt ham fortsat opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, finder Flygtningenævnet imidlertid, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være en enlig kvinde uden mandligt netværk. Herefter og henset til de foreliggende baggrundsoplysninger vil klageren som følge heraf være i risiko for at blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”Løbenummer: Soma/2022/17/SCH
