Nævnet hjemviste i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [landsbyen A], Iran. Ansøgeren har været aktiv for Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI) fra hun var [over 18 år] og frem. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de iranske myndigheder, idet hun har været politisk aktiv i KDPI og fortsat er sympatisør. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes politiske aktiviteter er blevet afsløret over for myndighederne af hendes tidligere ægtefælles brødre. De iranske myndigheder har opsøgt ansøgerens mor i Iran og ransaget hendes hus, hvor de har fundet beviser på ansøgerens politiske aktiviteter på ansøgerens computer. Myndighederne har afhørt ansøgerens mor flere gange og fortalt hende, at de ved, at ansøgeren fortsat udfører politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har i advokatindlægget anført, at hun er tiltagende politisk aktiv på de sociale medier. Ansøgeren frygter at blive henrettet på baggrund af hendes politiske aktiviteter. Videre har ansøgeren som asylmotiv anført, at hun ved tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af hendes tidligere ægtefælles brødre, [A] og [B], idet de har truet hendes familie, eftersom de mener, at hun har forladt sin ægtefælle uden hans tilladelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes mor har flyttet bopæl, idet hun var bange for ansøgerens tidligere ægtefælles brødre, efter at de har slået hende og fremsat trusler rettet mod hende flere gange. Ansøgeren har i advokatindlægget og til dels i mødet i Flygtningenævnet afgivet en uddybende forklaring vedrørende bl.a. sine politiske aktiviteter i Danmark, herunder sine regimekritiske aktiviteter på de [sociale medier], samt fremlagt en række bilag til støtte herfor, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens sagsbehandling. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af baggrundsoplysningerne om Iran, at de iranske myndigheder i et vist omfang både har vilje og evne til at overvåge sine borgeres aktiviteter i udlandet, herunder regimekritikeres aktiviteter på internettet, ved brug af informanter, infiltratorer og digital overvågning, jf. f.eks. Landinfo, Temanotat, Iran, ”Mottagelse og behandling av returnerte asylsøkere” (21. januar 2021) og Landinfo, Temanotat, Iran, ”Internett og sosiale medier” (31. maj 2021). Flygtningenævnet finder, at der med ansøgerens forklaring og de for nævnet fremlagte bilag er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Nævnet hjemviser herefter sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på en bedømmelse i første instans af de nye oplysninger samt en fornyet bedømmelse af de oplysninger vedrørende ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark, som allerede forelå på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, men som så vidt ses ikke er tillagt nogen nærmere vægt i afgørelsen af sagen, samt med henblik på yderligere sagsoplysning, herunder således at styrelsen kan inddrage de relevante baggrundsoplysninger, herunder de rapporter som er nævnt ovenfor. Flygtningenævnet finder endvidere, at Udlændingestyrelsen samtidig bør tage stilling til den eventuelle betydning af ansøgerens ægtefælles aktiviteter for KDPI og dennes profilering, idet det bemærkes, at ægtefællen har opnået asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på dette grundlag. Flygtningenævnet finder, at de nævnte forhold, herunder i lyset af betydningen af kumulative forhold, bør undergives en samlet bedømmelse i første instans og inddrages i afgørelsesgrundlaget, før der træffes endelig afgørelse om asyl. Flygtningenævnet hjemviser således sagen til yderligere sagsoplysning og behandling i Udlændingestyrelsen.”Løbenummer: Iran/2022/30/MMAD
