irak202212

Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder, sunnimuslim af trosretning og fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet stadfæstede [i sommeren] 2018 en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved der blev meddelt ansøgeren, som havde oplyst at være iransk statsborger, afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det blev i forbindelse med de danske myndigheders forsøg på at udsende ansøgeren i [efteråret] 2019 konstateret, at ansøgeren rettelig var irakisk statsborger. Ansøgeren anmodede i [vinteren 19/20] Flygtningenævnet om at genoptage sagen under henvisning til, at han ønskede at søge asyl i forhold til Irak. Han har som dokumentation herfor fremlagt sit irakiske nationalitetspas, som udløb i 2019. Flygtningenævnet har herefter besluttet at genoptage sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på en asylretlig vurdering af ansøgningen i forhold til Irak. Ansøgeren har under en samtale [i efteråret] 2021 overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at han under den tidligere asylbehandling ikke havde oplyst sandfærdigt om sine forhold i asylansøgningen og under den efterfølgende asylsamtale, hvorunder han blandt havde oplyst at være iransk statsborger, selv om han rettelig er irakisk statsborger. Han har oplyst, at baggrunden herfor var, at han af nogle andre asylansøgere var blevet rådet til at lyve, fordi hans rette asylmotiv ikke ville være tilstrækkeligt til at opnå asyl. Da [et familiemedlem] fik afslag på asyl, blev han bekræftet i, at hans sag ikke var god nok til at kunne få asyl. Asylmotiver: Ansøgeren har som asylmotiv under den genoptagne sag henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en jordejer, som han i [efteråret] 2015 fik en konflikt med, da han som tilsynsmand for kommunen havde givet vedkommende en advarsel i forbindelse med et nybyggeri med en frist til at bringe forholdet i orden. Dette medførte imidlertid, at byggeriet senere blev revet ned, hvorefter han har modtaget trusler fra jordejeren. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som tilsynsmand for kommunen blev bekendt med, at jordejeren ikke havde en byggetilladelse, og at den pågældende havde bygget på et areal, der endnu ikke var udstykket til beboelse, hvorfor ansøgeren udstedte en skriftlig advarsel med en frist til at få forholdet bragt i orden. Jordejeren nåede ikke at fremskaffe tilladelsen i tide, hvorfor kommunen rev huset ned. Ansøgeren blev herefter i et tilfælde udsat for personlige trusler af jordejeren, hvilket han anmeldte til politiet. Ansøgeren er senere blevet informeret om, at jordejeren har opsøgt ansøgeren på hans tidligere arbejdsplads. Ansøgeren formoder, at den pågældende jordejer ikke har glemt ham, og at konflikten med vedkommende stadig er aktuel. Ansøgeren frygter derfor, at jordejeren vil slå ham ihjel, hvis han rejser tilbage til Irak. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hans svigerfamilie vil slå ham ihjel, fordi han under sit ophold i Danmark er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle, som efterfølgende er rejst tilbage til Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle, som han indrejste i Danmark med. Den tidligere ægtefælle har beskyldt ansøgeren for at have forladt hende, behandlet hende dårligt og brækket hendes hånd, hvorfor hun i Danmark tog ophold på et kvindecenter og efterfølgende rejste tilbage til Irak. Den tidligere ægtefælles familie bebrejder ansøgeren for deres skilsmisse, og har ved flere lejligheder truet ham på livet. Truslerne er fremsat på skrift ved beskeder på sociale medier samt telefonisk. Ansøgeren frygter, at den tidligere svigerfamilie vil slå ham ihjel, hvis han rejser tilbage til Irak. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren yderligere henvist til, at han frygter at blive udsat for forfølgelse eller overgreb af de irakiske myndigheder, og at han vil være i risiko for at blive udsat for æresdrab som følge af skilsmissen fra den tidligere ægtefælle. Han har i den forbindelse henvist til, at det af foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at denne form for æreskonflikter er forekommende i Kurdistan. Han har herved endvidere henvist til, at flere af hans tidligere ægtefælles familiemedlemmer har tilknytning til magthaverne i Kurdistan, hvorfor han ikke har mulighed for at søge myndighedernes beskyttelse efter en udsendelse til Irak. Flygtningenævnets vurdering: Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse finder heller ikke Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver er troværdige. Det forekommer ikke overbevisende, at ansøgeren skulle stå i et modsætningsforhold til en for ham ukendt jordejer, som han aldrig har mødt eller kender navnet på. Hertil kommer, at han har forklaret divergerende om hændelsesforløbet med den pågældende jordejer, herunder hvorvidt han udrejste før eller efter udløbet af den frist, som han ved advarslen gav jordejeren, og om hvornår han senest har modtaget oplysninger om, at den pågældende jordejer angiveligt fortsat ledte efter ham. Endvidere har ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at konflikten vedrørende det pågældende byggeri angik flere jordejere, som i flere tilfælde har truet ham. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren først har oplyst om denne konflikt efter at han tidligere er blevet meddelt afslag på sin ansøgning om asyl. Hertil kommer, at ansøgeren [i vinteren 19/20] har oplyst over for det danske politi, at han frivilligt ville udrejse til Irak, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens oplysninger om den angivelige konflikt med jordejeren. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med sin tidligere svigerfamilie til grund. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse lægger også Flygtningenævnet vægt på, at det var hans ægtefælle, som ønskede skilsmisse, fordi hun ønskede at vende tilbage til Irak. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge vægt på ansøgerens udbyggende forklaring under nævnsmødet om, at han vil være i risiko for overgreb fra sin tidligere ægtefælle eller hendes familie som følge af, at han ikke vil være i stand til at betale den medgift, som den tidligere ægtefælle har krav på. Endvidere lægges der vægt på, at hans angivelige konflikt med hans svigerfamilie opstod i [foråret] 2019, men at han i [efteråret] samme år oplyste til det danske politi, at han ville udrejse frivilligt til Irak. Flygtningenævnet lægger ved den samlede vurdering af sagen vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed må betragtes som svækket, idet hans forklaring om sit oprindelige asylmotiv er blevet afvist som utroværdig, herunder ved Flygtningenævnets afgørelse [i sommeren] 2018. Der er ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed endvidere lagt betydelig vægt på, at ansøgeren under den første behandling af sin asylsag har givet falske oplysninger om sin identitet, herunder ved at oplyse sin nationalitet som værende iransk statsborger, idet han var af den opfattelse, at han på dette grundlag havde bedre mulighed for at opnå asyl. Hertil kommer, at ansøgeren under hele det forudgående ansøgningsforløb har fastholdt, at han kom fra Iran, og at det først var i forbindelse med de danske myndigheders forsøg på at udsende ansøgeren i [efteråret] 2019, at det blev konstateret, at ansøgeren rettelig var irakisk statsborger. Endelig finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har nogen asylbegrundende konflikt med de irakiske myndigheder, eller at de generelle forhold i Irak kan begrunde asyl. Ansøgeren kan således ikke få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7.” Løbenummer: Irak/2022/12/CERA