Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [landsbyen A], Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2009 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af sin afdøde brors ekskærestes familie. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, idet opholdstilladelsen er opnået ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter den familiefejde, der er opstået på baggrund af klagerens brors æreskonflikt. Klageren frygter at blive offer for blodhævn. Konflikten fandt sted [i foråret] 2009. Klagerens bror og far blev slået ihjel af klagerens brors ekskærestes familie, idet de ikke ville acceptere ægteskabet mellem deres datter og klagerens bror, eftersom klagerens familie er kurdere. Klageren har desuden anført, at han ikke har familie i Irak og har skabt sig et liv i Danmark. Det fremgår af tilladelsesresolutionen, at Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen) ved afgørelsen om meddelelse af asyl [i efteråret] 2009 har vurderet, at klagerens forklaringer på enkelte områder ikke forekom overbevisende, men at Udlændingeservice samtidig ikke fandt, at der var holdepunkter i sagen til, at klagerens forklaring kunne afvises som utroværdig og usandsynlig. Udlændingeservice fandt således ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det fremgår, at Udlændingeservice herefter har lagt klagerens forklaring til grund og har fundet, at klageren ikke kunne henvises til at søge beskyttelse hos myndighederne som følge af forholdenes karakter. På baggrund af det anførte fandt Udlændingeservice, at klageren burde meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om de forhold, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021, hvorefter der alene er lagt vægt på en række divergenser mellem forklaringerne afgivet til udlændingemyndighederne henholdsvis [efteråret] 2009 og [efteråret] 2021, kan føre til nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Det bemærkes hertil, at det er udlændingemyndighederne, der har bevisbyrden for, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, og at det oprindelige asylgrundlag således er urigtigt. Flygtningenævnet finder, at klageren i forbindelse med samtalen med Udlændingestyrelsen i 2021 er fremkommet med en forklaring, der på flere ikke uvæsentlige punkter divergerer fra hans oprindelige forklaring. Klageren har i advokatindlægget og under nævnsmødet fastholdt, at det er den oprindelige forklaring, der i det store og hele skal lægges til grund, og at en række af de påpegede divergenser mellem forklaringerne bl.a. skal ses i sammenhæng med, at han i forbindelse med samtalen med Udlændingestyrelsen i 2021 forklarede sig på dansk, at der derfor opstod en række misforståelser, og at han i øvrigt har fortrængt og forsøgt at glemme en række detaljer vedrørende de begivenheder, der indebar, at han mistede størstedelen af sin familie i en ung alder. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klagerens forklaring under henholdsvis den oprindelige asylsag og denne forlængelsessag er afgivet med 12 års mellemrum, at klageren ikke selv var til stede under episoderne, men alene har hørt om dem fra familiemedlemmer, at klagerens forklaring om sit asylmotiv på de centrale punkter er fastholdt, og at der i sagen ikke er objektive oplysninger, der peger på, at det oprindelige asylgrundlag er urigtigt. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og efter de beviskrav, der gælder i sager om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse som følge af svig, at der uanset de nævnte divergenser ikke er grundlag for at statuere svig eller at lægge til grund, at grundlaget for opholdstilladelsen i øvrigt var urigtigt. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at klageren ankom til og afgav forklaring til udlændingemyndighederne i 2009 som uledsaget mindreårig, og at klageren blev meddelt asyl med denne status. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Irak/2022/11/MMAD
