Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2005 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2018 idømt fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 jf. § 225 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk assyrer og katolik fra [by], Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, da han er katolik. Klageren frygter endvidere at blive forfulgt og slået ihjel af regeringen, da hans efternavn er [A]. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at islamisk stat har fordrevet og slået katolikker ihjel i Irak, og klageren har set videoer, hvor folk er blevet dræbt og brændt. Videre har klageren oplyst, at han er blevet udsat for tortur i Jordan, og at dette sker for alle kristne i Mellemøsten, hvorfor han ved, at det også vil ske for ham i Irak. Endelig har klageren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far har fortalt ham, at hvis de var blevet i Irak, var de blevet slået ihjel. Klagerens navn ”[A]” kædes sammen med Saddams Husseins sunnimuslimske regime. Det nye styre i Irak forfølger personer, der kan sættes i forbindelse med Saddam Husseins styre og Baath partiet. Klageren risikerer derfor forfølgelse i kraft af, at blandt andet hans onkel arbejdede for styret under Saddam Hussein. Klageren har oplyst, at han ikke vil kunne skjule sin kristne baggrund eller sin families tilknytning til Saddam Husseins styre. Han kan ikke tale irakisk/arabisk og vil derfor hurtigt blive mistænkeliggjort, hvorefter hans identitet og baggrund vil blive underkastet en nærmere undersøgelse af de irakiske myndigheder eller af de irakiske muslimer, han møder. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han står i et modsætningsforhold til de irakiske myndigheder på grund af sit efternavn, ”[A]”. Der er herved henset til, at klageren ikke nærmere har kunnet oplyse, hvori konflikten skulle bestå. Klagerens frygt relaterer sig til faderens angivelige konflikt med de irakiske myndigheder. Det bemærkes, at faderen i 1994 – 1995 flygtede fra Irak. Faderens angivelige konflikt er således 26 år gammel og må anses som et afsluttet forhold. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at han har et konkret og personligt modsætningsforhold til de irakiske myndigheder. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at der i Irak eksisterer flere kristne samfund, herunder i Bagdad og Kurdistan og at disse er beskyttet af den irakiske forfatning. Af US Government, 2020 Report on International Religious Freedom: Iraq fra den 12. maj 2021 fremgår blandt andet: ”The constitution also provides for freedom of religious belief and practice for all individuals, specifying Christians, Yezedis, and Sabean-Mandeans; … The constitution guarantees freedom from religious coercion and states all citizens are equal before the law without regard to religion, sect, or belief.” Om end forholdene for disse kan være vanskelige, er det forhold, at klageren er kristen assyrer ikke i sig selv asylbegrundende. Det forhold, at klageren oplyser ikke at kunne tale arabisk, kan ikke begrunde at klageren er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Klageren har på ovennævnte baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak findes i øvrigt ikke at være af en sådan karakter, at klageren risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Udlændingelovens § 31 er herefter ikke til hinder for en udsendelse af klageren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Irak/2021/34/NABR]
