Nævnet hjemviste i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 1985.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har oplyst, at han er kristen og fra [by X], [land A]. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 1985, og at han [i foråret] 1986 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 1, nr. 1. [I foråret] 1990 blev klageren meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2007 udrejste til [land B]. [I efteråret] 2020 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 1, nr. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren har opgivet sin bopæl i Danmark og taget frivilligt ophold i sit hjemland [land B]. Til støtte for sine påstande har klageren anført navnlig, at han er [statsborger i land A], og hverken er statsborger i [land B] eller har bopæl i [land B]. Han har ikke opgivet sin bopæl i Danmark. Udlændingestyrelsens afgørelse [en dato i efteråret] 2020 er en omvurdering af Udlændingestyrelsens afgørelse [en dato i sommeren] 2019 på samme faktuelle grundlag, og efter princippet om berettigede forventninger og proportionalitetsprincippet, har styrelsen ikke været berettiget til at træffe en ny, bebyrdende afgørelse. Det er videre anført, at kravet efter udlændingelovens § 17, stk. 4, ikke er opfyldt, idet klageren ikke har taget bopæl i sit hjemland [land A], eller har opnået beskyttelse i et tredjeland. Det er endvidere anført, at klageren bør meddeles dispensation efter § 17, stk. 3, som følge af hans langvarige og fortsat meget stærke tilknytning til Danmark. Også som følge af hans helbredsforhold bør han meddeles en sådan dispensation. Klageren er efter det foreliggende registreret som statsborger i [land A]. Udlændingestyrelsen har imidlertid i afgørelsen [en dato i efteråret] 2020 lagt til grund, at klageren har [nationalitetspas fra land B], og at han derfor asylretligt skal vurderes i forhold til [land B]. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af bortfald af klagerens opholdstilladelse i relation til [land A]. Flygtningenævnet finder, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen, idet der foreligger betydelig usikkerhed om klagerens statsborgerskabsforhold. Denne usikkerhed bør afklares i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af sagen, herunder ved en ægthedsvurdering af klagerens [pas fra land B], ligesom der bør foretages nærmere undersøgelser – ved høring af Udenrigsministeriet – af eventuelle krav og kontrolmekanismer i forbindelse med opstilling som kandidat til [post i det offentlige] i [land B]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at tage stilling til klagerens principale anbringende om, at den påklagede afgørelse alene indeholder en omvurdering af de oplysninger, som Udlændingestyrelsen havde til rådighed, da Udlændingestyrelsen traf afgørelsen [i sommeren] 2019. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på afklaring af klagerens statsborgerskabsforhold.” hjem/2022/5/ACA
