Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Sagen er sambehandlet med Rusl/2022/10/ROZ. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk georgier og ateist fra [by], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie samt det muslimske mindretal i Georgien, idet han tidligere er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Georgien, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Ansøgeren har forklaret, at han i 2004, det vil sige for nu 18 år siden, havde en konflikt med sin familie, fordi han var konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at denne konflikt ikke har en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Ud over det af Udlændingestyrelsen i afgørelsen anførte jf. afgørelsens s. [sidetal], lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring, har været i Georgien talrige gange efter sin første udrejse i 2004. Ansøgeren har således forklaret, at han muligt har været i Georgien op mod 20 gange. Ansøgeren har siden sin udrejse i 2004 søgt om asyl i ihvertfald 13 lande, ud over Danmark. Ansøgeren har ved fremmøde i Flygtningenævnet forklaret afglidende og utroværdigt om disse talrige andre asylansøgninger. Han har således hævdet at være uvidende om, hvordan disse talrige ansøgninger er faldet ud. Han har endvidere reelt været ude af stand til at forklare på blot nogenlunde klar og forståelig vis, hvad han frygter ved en tilbagevenden til Georgien på nuværende tidspunkt. Hans forklaring om, at de georgiske myndigheder skulle kunne have en interesse i at ”udlevere ham” til Kist-samfundet, forekommer konstrueret og helt uunderbygget. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse særligt, at klageren har fået udstedt visum af de georgiske myndigheder, og at han har indgået ægteskab, hvilket også blev registreret hos myndighederne. Efter en samlet vurdering, og med særlig henvisning til ansøgerens talrige tilbagerejser til Georgien, og til det ovenfor anførte om ansøgerens manglende troværdighed, finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Geor/2022/3/ROZ
