Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på skriftligt nævnsmøde.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsmæssige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Kroatien og herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Nævnet har desuden lagt til grund, at klageren derefter udrejste fra Kroatien og indrejste til [et andet EU-land], hvor han tillige ansøgte om international beskyttelse. Efterfølgende udrejste ansøgeren fra [et andet EU-land] og indrejste til Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Kroatien [i foråret] 2021 har accepteret at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 20, stk. 5. Det forhold, at klageren ikke føler sig sikker i Kroatien med henvisning til den behandling, han har set og oplevet som asylansøger i Kroatien, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren kan henvises til at kontakte relevante overordnede myndigheder, herunder såfremt han ønsker at indgive klage over kroatisk politi. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at klageren efter sine personlige forhold må karakteriseres som en sårbar person, men at dette ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren har en verserende asylsag i Kroatien og dermed allerede har fået adgang til asylproceduren. Det fremgår af AIDA, Country Report: Croatia, 2021 Update, udgivet den 22. april 2022, at Dublinreturnees i princippet ikke har problemer med at få adgang til asylproceduren på ny ved tilbagevenden til Kroatien. Dog skal Dublinreturnees, som har forladt Kroatien, før deres asylsag var færdigbehandlet søge på ny for at få genoptaget behandlingen af deres asylsag. Det bemærkes videre, at der er specielle procedurer og modtagelsesgarantier for sårbare personer. I denne forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelsen af klageren underretter de kroatiske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Kroa/2022/1/gdan
