Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [A] og katolik, fra [by], Bukavu, Syd Kivu, Den Demokratiske Republik Congo. Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1. Klageren indrejste herefter i Danmark [i efterået] 2015. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2017 udrejste til Den Demokratiske Republik Congo. Klageren udrejste for at tage permanent ophold i sit hjemland, Den Demokratiske Republik Congo. Klageren fik dog problemer i sit hjemland, og måtte flygte til Uganda med sin familie, hvor han er blevet anerkendt som flygtning. [I foråret] 2020 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, jf. § 17 a, stk. 1, nr. 1, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, samt frivilligt taget bopæl i sit hjemland. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, jf. § 17 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 17 a, stk. 2, og at der ikke foreligger forhold som nævnt i udlændingelovens § 17, stk. 3, herunder helbredsmæssige hensyn eller hensyn til klagerens familie- eller privatliv som nævnt i EMRK artikel 8, som indebærer, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren opholder sig sammen med sin hustru og sine børn i [land i nærheden af Den Demokratiske Republik Congo]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: demo/2022/4/imbs
