Nævnet stadfæstede juni 2022 Udlændingestyrelsen afgørelsen vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans far vil udlevere ham til Taliban, som vil have, at han skal være selvmordsbomber. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at hans mor inden hans udrejse fortalte ham, at hans far ville udlevere ham til Taliban, men at moren ikke ville tillade dette, og at faren derfor var rejst. Ansøgerens bopæl blev efterfølgende opsøgt af ukendte personer med økser og tildækkede ansigter, og ansøgeren hørte personerne spørge moren, hvor ansøgerens far var. Efter opsøgningen havde ansøgerens mor en skade på sin hånd, og hun opfordrede ansøgeren til at flygte. Flygtningenævnet lagde ved sin afgørelse af [sommeren] 2019 ansøgerens forklaring om baggrunden for sin udrejse af Afghanistan til grund. Baggrunden var nærmere, at ansøgerens mor var blevet opsøgt af nogle tildækkede personer, der spurgte efter ansøgerens far. Efterfølgende kom en ukendt mand til bopælen, og moderen sagde, at personen ville hjælpe ansøgeren med at udrejse af landet. Flygtningenævnet tog ved afgørelsen af [sommeren] 2019 stilling til ansøgerens to asylmotiver og lagde til grund, at der ikke var holdepunkter for at antage, at ansøgerens far ville udlevere ansøgeren til Taliban, da ansøgerens mor tilkendegav, at hun ikke accepterede dette. Nævnet lagde endvidere til grund, at det alene beroede på ansøgerens egen formodning, at de tildækkede personer, der spurgte efter ansøgerens far, efterstræbte ansøgeren. Mændene spurgte således ikke efter ansøgeren, og de ransagede heller ikke huset. Mændene kom endvidere ikke tilbage i den ukendte kortere periode, ansøgeren efterfølgende opholdt sig i hjemmet inden udrejsen. Ansøgeren har stort set henholdt sig til sine tidligere asylmotiver i forbindelse med genoptagelsessagen. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført i nævnets afgørelse af [sommeren] 2019, fortsat ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er kommet i et modsætningsforhold til Taliban, ligesom ansøgeren heller har sandsynliggjort, at han er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til sin far. Ansøgeren er ikke fremkommet med relevante nye oplysninger siden nævnsmødet [sommeren] 2019, der kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker yderligere, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret afglidende på flere relevante spørgsmål af væsentlig betydning for sagen. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerens helbredsmæssige forhold i sig selv er asylbegrundende, jf. udlændingelovens § 7. I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-101 indeholder en analyse af 18 "particular profiles with regard to qualitication for refugee status". For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb som følge af, at han måtte anses for "vestliggjort", bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har været bosat i Afghanistan i de første 13 år af sit liv, og efter en samlet vurdering af de ovenstående forhold finder nævnets flertal ikke, at en person med ansøgerens profil vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for personlig og individuelt begrundet forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger en sådan situation i Afghanistan, at der bør meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Om de generelle forhold i Afghanistan bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban's takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side 1, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape - War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagande: Prövning av skyddsbehov för medborgare från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at "In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes". Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at "As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killings of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities". Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Talibankrigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for "persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces", jf. EASO, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 1. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Prövning av skyddsbehov för medborgare från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at "Det kan dock för tilfället inte anses råda sådant urskillningslöst våld i någon provins at var och en risikerer at uttsättas för skyddsbegrundande behandling". På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er "volatile and unstable". Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update – 2. november 2021, hvor det anføres, at "The security situation in Afghanistan remains highly volatile". Dette fremgår også af UNHCR Guidance Note fra februar 2022. Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rattsligt stallningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgare från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at "utvecklingen är osäker och kan vara snabbt föränderlig". Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten "demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these findings are representative of the Taliban leadership's intentions nor of their bearing for the future". De generelle forhold i Afghanistan findes ikke i sig selv at kunne føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Som følge heraf finder Flygtningenævnet, at betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, heller ikke er opfyldt. Flygtningenævnets flertal stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Afgh/2022/32/sahe
