Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Afgh/2022/30/jnsa. Indrejst i 2008.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk pashtun, sunnimuslim af trosretning og fra [landsby], Kabul, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2009 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede, at blive slået ihjel af en magtfuld kommandant, med hvem klageren har en jordkonflikt. Som asylmotiv henviste klageren endvidere til, at han frygtede Taliban, idet Taliban havde truet med at kidnappe og slå ansatte ihjel på [arbejdsplads], hvor klageren var ansat som sikkerhedsvagt. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens §7, stk. 2, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at opholdstilladelsen er opnået ved svig. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for sit liv, grundet en jordkonflikt med en magtfuld person og dennes håndlangere, der i forbindelse med konflikten slog klagerens far og bror ihjel. Til støtte herfor har klageren oplyst, at konflikten startede i sommeren 2006, hvor mange personer fra klagerens landsby fik frataget deres jord af en magtfuld person, [A]. Beboerne i landsbyen ejede området i fællesskab, og nogle beboere ejede derudover egen jord, herunder klageren og dennes familie. Konfiskeringen af jord i dette område var et udpræget problem, og beboerne havde afholdt flere demonstrationer og klaget både lokalt og til regeringen. Beboerne blev dog truet til tavshed. Klageren havde ikke selv deltaget i demonstrationerne, men det havde klagerens far og bror. I foråret 2008 tog klagerens far og bror ud til deres privatejede jord for at afmærke denne. Kommandanten konfronterede klagerens far og bror med dette, og ved samme episode slog kommandanten klagerens far, hvorpå klagerens bror reagerede ved at slå kommandantens søn med en skovl. Kommandantens søn afgik ved døden, og kommandanten skød derefter klagerens far og bror, som begge afgik ved døden. Klageren var ikke til stede ved denne episode, men han blev informeret om episoden af en person fra landsbyen. Klageren blev samtidig oplyst, at han var eftersøgt. Dernæst gik klageren i skjul hos sin svigerfamilie, hvor han opholdt sig i omkring to uger inden sin udrejse af Afghanistan. Klageren er senere blevet oplyst, at en nær ven af ægtefællens far, [B], der havde hjulpet klagerens ægtefælle, mor og søster, efter klagerens konflikt opstod og efter klagerens udrejse af Afghanistan, blev slået ihjel af kommandanten i 2016. Klageren havde desuden selv opbygget et meget tæt forhold til [B], som han betragtede som en faderfigur. Klageren frygter, at kommandanten vil udrydde hele klagerens familie, da kommandanten har truet hermed. Klageren frygter derfor at vende tilbage til Afghanistan. Klageren har til støtte for sine asylmotiver endvidere oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans konflikter vil påvirke datteren, [C]. Klageren frygter, at [A] eller Taliban vil slå datteren ihjel. Klageren frygter desuden, at blive nødsaget til at lade datteren tvangsgifte med en magtfuld person, da klageren har hørt, at dette ofte sker i Afghanistan, og da det ikke er muligt at modsætte sig dette, da man i så fald bliver slået ihjel. Klageren har oplyst, at datteren taler dansk, at hun har gået i dansk vuggestue, børnehave og skole, og at hun fungerer godt socialt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om at være frafaldet islam til grund. Der er herved lagt vægt på, at klageren først for et år siden skulle have frafaldet islam, hvilket er under sagens behandling, og at klageren samtidig har oplyst, at han ind i mellem beder og til dels overholder ramadanen, når det kan passe for ham. Om klageren risikerer asylbegrundende overgreb som følge af at han måtte anses for vestliggjort bemærker Flygtningenævnet, at klageren kommer fra en mindre by i omegnen af Kabul, hvor han har boet i mange år indtil sin udrejse i 2008. Klageren taler dari, og det kan i henhold til det ovenfor anførte ikke lægges til grund, at klageren har frafaldet islam. Det kan på baggrund af baggrundsoplysninger ikke lægges til grund, at klageren med sin profil vil blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analyses and guidance. Det gør ikke en forskel, at klageren har opholdt sig i vesten i 14 år. Det forhold, at klageren har børn, der er født og opvokset i Danmark, ændrer heller ikke herpå. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at børnene er vokset op hos forældre, der til en vis grad har praktiseret den muslimske tro, og at de kan forstå og til dels taler dari. Som følge heraf finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har under sagen fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at det oprindelige asylmotiv er urigtigt. Det bemærkes, at klageren er meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af den ovenfor beskrevne jordkonflikt, mens Udlændingestyrelsen ikke har meddelt ham asyl tillige på baggrund af den angivelige konflikt med Taliban. Flygtningenævnet bemærker, at klageren overordnet overfor Udlændingestyrelsen har forklaret konsistent omkring asylmotivet, herunder at hans far og bror blev skudt af en kommandant, der arbejdede for [A] i forbindelse med en jordkonflikt. Et flertal af Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at klageren under sin asylsag bevidst har forklaret urigtigt om sine familieforhold og dermed om sit asylmotiv. Flertallet af Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har haft en [socialt medie]-profil i navnet - ”[D]”, og at han i dag har en [socialt medie]-profil i navet ”[E]”. [Socialt medie]-profilen i navnet ”[D]” gjorde klageren inaktiv i 2019 efter Udlændingestyrelsen begyndte at interessere sig for den. Af denne profil fremgår det blandt andet, at klageren via profilen var i forbindelse med [F], [G] og [H]. Profilen indeholdt blandt andet et album med titlen ”[dato i vinteren 2010/2011], hvor billeder med navngivne personer fremgik, herunder en person som blev benævnt ”kære far”. Personen benævnt ”kære far” forekommer tillige i et [socialt medie]-opslag dateret [sommeren] 2016 fra [G’s] [socialt medie]-profil, hvor han skriver: ”kære far, jeg ønsker dig et langt og lykkeligt liv for dig.” Dette opslag blev kommenteret af klageren i personlige vendinger, og der blev ligeledes lagt et ungdomsbillede op af personen ”kære far”. Omkring billedet har klageren for nævnet oplyst, at han fik det tilsendt, og at det stammede fra et valgkort. Senere oplyste han, at det stammede fra et arbejdskort. Endelig oplyste klageren, at han ikke helt vidste, hvor det stammede fra, da et arbejdskort fremlagt af klageren under sagen, indeholder det samme billede, og dette har klageren efter sin forklaring først set efter afgørelsen fra Udlændingestyrelsen. Endelig har klageren kommenteret flere billeder af ”kære far” lagt op på [G’s] profil og blandt andet skrevet, at han savner ”kære far” og savner den kærlighed og varme han fik af personen for 34 år siden, idet han kommenterer sin barndom i forhold til personen. Endelig forekommer der blandt andet i 2017 tillige på [G’s] [socialt medie]-profil opslag af klagerens datter, der benævnes niece. Af [H’s] [socialt medie]-profil fremgår et opslag med billede og tekst omkring at elske sin mor, og dette opslag har klageren kommenteret og skrevet, at han elsker sin søde mor. På [F’s] [socialt medie]-profil har han lagt et foto op af sig selv i 2018, hvilket ikke stemmer overens med, at han skulle være død i 2008. Klagerens forklaring omkring opslagene og kommentarerne, herunder at personen benævnt ”kære far” er [B], og at [F], [G] og [H] er [B’s] sønner, forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at klageren først mødte [B] i 2006 omkring to år inden sin udrejse, at det forekommer besynderligt og konstrueret, at flere af [B’s] sønner skulle have det samme efternavn som klageren, og at en søn skulle hedde det samme, som den bror, der angiveligt blev dræbt i 2008. Endvidere bemærkes at klageren for nævnet har svaret afglidende omkring flere af kommentarerne på [socialt medie] og overfladisk omkring kontakten og forholdet til [B]. Det forekommer endvidere ikke troværdigt, at en person, som klageren kun har kendt gennem få år, skulle tage navn efter klagerens afdøde bror, som personen ikke kendte. Endelig forekommer det konstrueret, at [B’s] sønner skulle vælge at skifte efternavn og tage klagerens efternavn når henset til, at klagerens familie angiveligt havde en konflikt med [A], der betød, at [A] ville slå hele klagerens familie ihjel. Flertallet af Flygtningenævnet kan efter det ovenfor anførte ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund og finder, at klageren har afgivet bevidst urigtige oplysninger og derved opnået asyl ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det beror på klagerens egen formodning, at hans datter vil blive slået ihjel af [A] eller Taliban, eller at han vil blive nødt til at tvangsgifte hende bort. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har en konflikt med hverken Taliban eller [A]. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham. Ved bedømmelsen af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til navnlig hensynene i udlændingelovens § 26. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse eller nægtelse af forlængelse overvejes på baggrund af ændringerne i den pågældendes hjemland eller udefra kommende omstændigheder. Det anførte skal ses i sammenhæng med, at udlændingen på grund af den udviste svig som det helt klare udgangspunkt, ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne forblive her i landet. Til støtte for, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, kan der peges på navnlig, at klageren har opholdt sig i Danmark i knap 14 år og haft asyl i 13 år, at hans ægtefælle har opholdt sig i landet i knap 10 år og haft asyl i 9 år, og at han har tre børn født i Danmark, som går i børnehave og skole og som taler dansk, og for det største barns vedkommende læser og skriver dansk. Hertil kommer, at klageren siden 2013 har været selvstændig med en [forretning], at han forud herfor også har været i arbejde, og at han taler dansk. Herover står imidlertid, at det i forhold til betydningen af længden af opholdet i Danmark må tillægges vægt, at det relativt langvarige ophold efter flertallet opfattelse alene skyldes hans urigtige oplysninger ved ansøgningen om asyl. Der kan også henvises til forarbejderne til § 26, stk. 1, nr. 1, hvor det anføres, at ”Dog skal selve det forhold, at en udlænding har opholdt sig her i landet i en årrække på op til syv år, ikke i sig selv føre til, at inddragelse af den pågældendes opholdstilladelse undlades […]”, jf. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002. Endvidere må det i forhold til klagerens danskkundskaber tages i betragtning, at det også under sagens behandling for Flygtningenævnet har vist sig nødvendigt til dels at anvende tolk, jf. herom også lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002. Heller ikke klagerens alder, helbredstilstand eller personlige forhold, taler imod en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse, idet det blandt andet bemærkes, at klageren ikke har familie i Danmark ud over sine børn og sin ægtefælle, der i givet fald også vil skulle tage ophold i Afghanistan. Det bemærkes tillige, at ægtefællens opholdstilladelse tillige efter flertallets opfattelse er opnået ved svig, og at de derfor ikke har haft en berettiget forventning om, at kunne udøve familieliv i Danmark. Hensynet til familiens enhed taler med andre ord ikke imod, at klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet og isoleret afvejning af klagerens forhold, at det ikke vil være særligt belastende for klageren, hvis klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Spørgsmålet er herefter, om klagerens børn, [C] der i dag er [8-11] år, [I], der i dag er [4-7] år, og [J], der i dag er [4-7] år, har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af at forlænge deres opholdstilladelser vil være særligt belastende for dem (og dermed også klageren). I den forbindelse bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets faste praksis vedrørende udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., at den af klageren udviste svig ikke har afsmittende betydning på børnene. Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvorved blandt andet udlændingelovens § 19 a blev indført, fremgår blandt andet følgende vedrørende udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslag nr. 140 af 15. januar 2019: ”2.1.6. Udlændingestyrelsens nuværende praksis. … 2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1… Hvis et mindreårigt barn har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, bliver den pågældendes opholdstilladelse ikke inddraget eller nægtet forlænget, uanset at barnets forældre ikke længere har et beskyttelsesbehov. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på barnets alder, varigheden af barnets lovlige og sammenhængende ophold i Danmark og barnets integration i det danske samfund. Der lægges ved vurderingen betydelig vægt på, om barnet har haft en del af sine formative år – fra ca. 6-7 årsalderen til ca. 15 årsalderen – her i landet. I de formative år tager barnets sociale færdigheder, sproglige kompetencer og faglige kundskaber i særlig grad form, og barnet etablerer i stadig højere grad selv personlige kontakter og et socialt netværk.… Små børn under 6 år har som udgangspunkt ikke opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund. Børn over 6-7 år har som udgangspunkt opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og har gået i vuggestue og/eller børnehave her i landet. Derudover indgår det i vurderingen, om børnene er begyndt i skole her i landet. For større børn over 7 år – herunder eksempelvis børn som først er indrejst nogle år efter fødslen – er udgangspunktet fortsat, at børnene har opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og i denne periode har gået i institution og skole. Dog lægges der i praksis særlig vægt på, om børnene har haft en væsentlig del af deres formative år med skolegang her i landet. Det betyder, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse i praksis undlades under henvisning til større børns selvstændige tilknytning til Danmark, allerede hvis børnene har haft ca. 5-5½ års ophold med skolegang her i landet.” I relation til [C] bemærkes, at hun er født og har boet i Danmark [hele sit liv], at hun har gået i vuggestue, børnehave og skole i Danmark, at hun har haft [nogle] af sine formative år i Danmark, at hun taler, læser og skriver dansk, og at hun taler dansk indbyrdes med sine søskende. Hun har sin familie i Danmark, og hun har ikke tilknytning til hjemlandet, hvis kultur er væsentlig forskellig fra den danske. Hun kan tale dari. Hertil kommer, at hun efter oplysningerne er vellidt og efter skoleudtalelsen klarer sig godt, at hun har gode veninder, og at hun i sin fritid spiller fodbold og går til svømning og karate. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder navnlig oplysningerne om varigheden af [C’s] ophold i Danmark, hvor hun også har opholdt sig i nogle af sine formative år samt hendes øvrige tilknytning til det danske samfund, at hun har opnået en særlig tilknytning til Danmark, og at det derfor – uagtet klagerens opholdstilladelse efter flertallets i Flygtningenævnets opfattelse blev opnået ved svig – må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Afgh/2022/29/jnsa
