Nævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende nu har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk hazara og har oplyst at være ateist. Hun er afghansk statsborger og har oplyst, at hun er født i Iran, hvor hun har boet hele sit liv. Klageren er medlem af organisationen [navn på ateistisk organisation] og foreningen [navn på ateistisk forening]. Klageren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun udrejste af Afghanistan, fordi hun frygtede, at hendes far ville slå hende ihjel, idet hun var flygtet fra et tvangsægteskab arrangeret af hendes far. [I efteråret] 2016 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen blev efterfølgende af et af klagerens familiemedlemmer gjort bekendt med, at klageren i forbindelse med sin asylsag havde oplyst et urigtigt navn og videre afgivet urigtige oplysninger om sine familieforhold. Klageren henviste herefter som asylmotiv til, at hun rettelig udrejste af Iran, hvor hun har boet hele sit liv, fordi hun blev voldtaget af sin arbejdsgiver. Klageren henviste videre til, at hun frygter overgreb fra sin morbror, [A]. Klageren har yderligere henvist til, at hun frygter myndighederne og befolkningen i Afghanistan, idet hun er frafaldet islam og er blevet ateist. [I efteråret] 2018 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Styrelsen lagde herved vægt på, at klageren havde forklaret modstridende om sin identitet, familie i Danmark, bopæl og asylmotiv. [I foråret] 2019 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2018, hvorved klagerens opholdstilladelse blev inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Ved e-mail [i sommeren] 2021 har advokat [B] med henvisning til nye oplysninger anmodet om, at sagen genoptages. [I efteråret] 2021 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Klageren har i forbindelse med sagen om genoptagelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at hun vil være i en reel og individuel risiko for forfølgelse ved returnering til Afghanistan enten fra Taliban eller fra lokalbefolkningen i Afghanistan som følge af sit frafald fra islam, sin åbenlyse kritik af islam og idet hun er fortaler for kvinders rettigheder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund om hendes frafald fra islam, hendes kritik af islam og anden religion, hendes ateistiske livsanskuelse og hendes oplysninger om aktiviteter for kvinders rettigheder. Klageren har forklaret konsistent og sikkert om hendes frafald fra islam, herunder at hun ikke har nogen religion. Dette understøttes navnlig af, at hun allerede ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste, at hun ikke havde nogen religion. Det understøttes yderligere af flere billeder og opslag om klageren fra sociale medier herunder billeder fra 2018. Det understøttes desuden til dels af en udtalelse fra [navn på ateistisk organisation] om klagerens ateistiske livsanskuelse og deltagelse i flere samtaler om ateismen siden 2018. På baggrund af opslag fra klagerens offentligt tilgængelige profiler på blandt andet [navn på socialt medie] og [navn på socialt medie], hvor klageren fremtræder med billede og utildækket ansigt, lægger Flygtningenævnet desuden til grund, at klageren på baggrund af kritik af islam og ateistiske tilkendegivelser, der er delt af adskillelige personer i flere grupper med et ikke ubetydeligt antal medlemmer, har modtaget forskellige alvorlige trusler fra flere personer. Det kan ikke med den fornødne sikkerhed afvises, at myndighederne i Afghanistan vil blive bekendt med ansøgerens synspunkter og aktiviteter. På denne baggrund, sammenholdt med at klageren er en enlig fraskilt kvinde uden netværk og henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en udsendelse til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2022/16/gdan
