Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Hun har deltaget i politiske aktiviteter, idet hun i [starten af 2010’erne] deltog i en demonstration mod Bashar Al-Assad på [et fakultet på universitetet] i Damaskus, Syrien, ligesom hun også havde været med til at planlægge demonstrationen. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2013, og at hun [i efteråret] 2013 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens advokat har [i foråret] 2022 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun sammen med [et antal] læger, sygeplejesker og frivillige [i foråret] 2013 om natten blev anholdt af soldater fra den syriske hær på et felthospital [ved Damaskus], hvor hun arbejdede som frivillig. Klageren blev ført til et ukendt sted og udsat for voldtægt af tre forskellige personer fra den syriske hær. Klageren blev herefter udsat for tortur ved at der blev sat elektriske søm på klagerens ben. Klageren blev tilbageholdt i omkring 30 dage, og hun blev i perioden udsat for voldtægt fem gange af forskellige soldater. Klageren og hendes medfanger blev befriet af Den Frie Syriske Hær mellem [to datoer i sommeren] 2013. Klageren har videre til støtte herfor henvist til, at Flygtningenævnet [i foråret] 2022 meddelte klagerens mor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, blandt andet under henvist til, at klagerens mor var i en afledt risiko for overgreb, som følge af klageren aktiviteter, som enten var eller af de syriske myndigheder måtte opfattes som værende i opposition til regimet, og at forholdet derfor var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, uanset klageren i 2013 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaringer om, at hun i 2013 arbejdede på et felthospital og blev bortført og udsat for alvorlige fysiske overgreb fra soldater fra den syriske hær, til grund. Nævnet finder, at klagerens forklaringer herom har været troværdige, ligesom de bekræftes af de forklaringer, som klagerens mor har afgivet til sin sag. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolutionen af [efteråret] 2013, at styrelsen har lagt en del af klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet styrelsen blandt andet har anført, at styrelsen ” […] ikke har kunnet afvise, at ansøger inden udrejsen, har været tilbageholdt og udsat for overgreb af de syriske myndigheder. Vi finder af den grund ikke at kunne afvise, at ansøger qua den tidligere tilbageholdelse, vil være i myndighedernes søgelys og på ny risikere over i strid med udlændingelovens § 7, stk. 2.” Flygtningenævnet har i sin beslutning af [foråret] 2022 i sagen vedrørende klagerens mor anført følgende: ”Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund om hendes datters og [andet barns] konflikt med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret troværdigt herom, og at oplysningerne til dels fremgår af advokatindlægget forud for Flygtningenævnets behandling af klageren spontansag [fra] 2013. Det fremgår af sagens akter, at klagerens datter, [A], er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af sin konflikt med de syriske myndigheder som følge af hendes aktiviteter på hemmelige felthospitaler, der var finansieret af Den Frie Syriske Hær, at hun har været tilbageholdt og udsat for overgreb, og at hun først blev frigivet, da oppositionen fik kontrol med området. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Dansk Flygtningehjælps rapport fra juni 2021, blandt andet, at familiemedlemmer til personer, som enten er eller opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder, er i særlig risiko for at blive udsat for overgreb, og at også børn, kvinder og ældre er i risiko for overgreb. Flygtningenævnet lægger til grund, at den afledte risiko for overgreb, beror på klagerens datters aktiviteter, som enten er eller af de syriske myndigheder opfattes som værende i opposition til regimet, og at forholdet derfor er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, uanset at klagerens datter i 2013 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet hun af de syriske myndigheder vil blive tillagt en imputed political opinion. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2013, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/96/mima
