Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bebila, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede den manglende sikkerhed og tryghed i landet samt at Shabiha-bevægelsen ville kidnappe og udsætte klagerens datter for seksuelt overgreb. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han var offentligt ansat og forlod sit arbejde efter tre måneders ferieorlov. Klageren har videre henvist til, at han har deltaget i demonstrationer i Syrien, hvilket vil resultere i, at han vil blive fængslet eller slået ihjel. Klageren har endeligt henvist til, at hans [familiemedlemmer] er eftersøgt i Syrien som følge af militærunddragelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han er i et modsætningsforhold til det syriske styre på grund af sin deltagelse i demonstrationer til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved sin oplysnings-og motivsamtale af [vinteren] 2015 er nøje udspurgt om eventuel politisk aktivitet. Klageren sagde dengang, at han aldrig havde været politisk aktiv eller deltaget i demonstrationer. Klageren forklarede også, at han flygtede fra Syrien på grund af manglende sikkerhed og tryghed i landet. I den forbindelse forklarede han, at han ikke havde personlige konflikter. Endvidere blev klagerens ægtefælle og flere af hans børn boende i Syrien i en længere periode efter hans udrejse. Efter klagerens forklaring i Flygtningenævnet må det lægges til grund, at klagerens familiemedlemmer ikke blev udsat for forfølgelse fra myndighedernes side, udover hvad der fulgte af de generelle forhold i Syrien på det tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke tillægge det fremlagte filmklip nogen betydning. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor klagerens forklaring om hans politiske aktiviteter som utroværdig. Spørgsmålet er herefter, om der på andet grundlag bør meddeles klageren opholdstilladelse. Klagerens [familiemedlemmer] har fået opholdstilladelse i Danmark alle i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår [familiemedlemmet A], var han ved sin indrejse i Danmark 48 år gammel. Han oplyste at være blive genindkaldt ved militæret. Det fremgår af sagens akter vedrørende [A], at han er uddannet officer, at han opnåede rang af major og at han udtrådte af militæret i 2003. Han blev genindkaldt i 2013, men valgte at forlade Syrien inden han på ny var indtrådt i de væbnede styrker. Efter Flygtningenævnets praksis skal der ved stillingtagen til betydningen af, at en klagers familiemedlemmer har undladt at afvikle militærtjeneste, sondres mellem familie til personer, der efter at være indtrådt i de væbnede styrker er deserteret, og personer der efter at være indkaldt har undladt at møde op eller i øvrigt på anden måde har unddraget sig militærtjeneste. Klagerens [familiemedlem A], undlod at møde op ved genindkaldelse og kan således som udgangspunkt ikke sidestilles med en person, der er deserteret. Når imidlertid henses til, at [A] ikke var almindelig værnepligtig, men derimod tidligere officer med en forholdsmæssig høj rang, i en ganske specialiseret funktion, finder Flygtningenævnet ikke at kunne bortse fra, at [A] er profileret i en sådan grad, at hans unddragelse af militærtjeneste kan føre til, at han vil blive sidestillet med en desertør, med deraf følgende konsekvenser for hans familie. For så vidt angår klagerens egne forhold har han været offentligt ansat i 28 år. Han forlod Syrien efter at have fået orlov i en kort periode, men undlod derefter at vende tilbage. Det lægges til grund, at det tidligere har været forbundet med fængselsstraf, såfremt man som offentligt ansat i Syrien, også i relativt underordnede funktioner, forlod eller udeblev fra sin stilling. Efter de senest foreliggende baggrundsoplysninger er der nu en generel mulighed for at opnå amnesti, såfremt man er udeblevet. Baggrunden for disse oplysninger er dog forbundet med en vis usikkerhed, hvilket også har ført til, at Flygtningenævnet har besluttet at søge forholdene nærmere undersøgt. Endelig bemærkes at flere af klagerens andre mandlige familiemedlemmer på forskelligt grundlag har opnået opholdstilladelse i Danmark under henvisning til risikoen for indkaldelse til militærtjeneste. Under hensyntagen til det forsigtighedsprincip, som efter Flygtningenævnets praksis er gældende i sager vedrørende syriske statsborgere, finder Flygtningenævnet herefter efter en samlet vurdering, at der på grundlag af klagerens forhold består en sådan risiko for, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, at der bør meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/86/juri
