Nævnet hjemviste i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by], Aleppo, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at han [i vinteren 2015/2016] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren 2021/2022] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og subsidiært udlændingelovens § 7, stk. 2. Da klageren således [i vinteren 2015/2016] af Udlændingestyrelsen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal Flygtningenævnet alene tage stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 på baggrund af klagerens individuelle forhold. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme klageren til gode. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra vinteren 2015/2016] til grund, at klageren har været anholdt af de syriske myndigheder, at han blev løsladt igen, fordi myndighederne anførte, at klageren ikke var den person de ledte efter, og at myndighederne senere spurgte efter klageren på hans arbejdsplads. Det fremgår af referat af samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015, at klageren havde forklaret, at han aldrig havde deltaget i nogen oprørsaktiviteter eller politiske aktiviteter. Han var en almindelig civil, som tilfældigvis var kommet i konflikt med myndighederne. Måske ville myndighederne ham ondt, fordi han var kurder. Klagerens advokat har i sit indlæg [fra vinteren 2021/2022] anført, at klageren var politisk aktiv i Syrien, hvor han deltog i mange demonstrationer mod regimet. Han var tilknyttet en afdeling, som var tilknyttet de kurdiske styrker, hvor han uddelte nødhjælp. Han har endvidere deltaget i demonstrationer i Danmark, hvor han optræder på offentlige billeder, og han er aktivt medlem af en politisk forening [forening A]. Klageren har under sin forklaring for Flygtningenævnet ikke forklaret om, at han havde deltaget i demonstrationer i Syrien. Han har heller ikke forklaret om, at han har deltaget i demonstrationer i Danmark, men advokaten har fremlagt billeder fra en demonstration. Det forhold, at klageren angiveligt fremgår af billedet, som advokaten har fremvist, medfører ikke i sig selv, at klageren må anses for profileret. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at demonstranterne ikke fremstår identificerbare, herunder bærer den forreste person mundbind. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at hans politiske aktiviteter i Syrien bestod i, at han uddelte nødhjælp 1-2 gange om ugen i en periode på et år. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens nye forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klagerens forklaring for Udlændingestyrelsen [i vinteren 2015/2016] fremstår grundig og detaljeret, og klageren forklarede ikke om uddeling af nødhjælp på dette tidspunkt. Klagerens nye forklaring for Flygtningenævnet fremstår derfor konstrueret til lejligheden. I den forbindelse lægger Flygtningenævnet også vægt på, at klageren for nævnet ikke kunne redegøre nærmere for den nødhjælpsgruppe, som han angiveligt var en del af. Flygtningenævnet finder efter omstændighederne, at der bør ske en fornyet og samtidig behandling af klagerens sag med klagerens søn ([A]) asylsag, herunder til vurdering af eventuel meddelelse af konsekvensstatus som følge af sin søns forhold i tilfælde af, at sønnen meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Syri/2022/115/anhk
