Nævnet omgjorde i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A] i Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i to demonstrationer imod den syriske regering i 2012 og 2013 i Syrien, samt deltaget i tre demonstrationer imod den syriske regering i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 14/15] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi hans to sønner, som er i den militærpligtige alder, ikke er mødt op for at aftjene militærtjeneste. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder og Den Frie Syriske Hær, fordi en person ved navn [A] har angivet ham. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han i 2012 blev anholdt og var tilbageholdt i fem dage af de syriske myndigheder og at han under et besøg på et hospital blev tilbageholdt i fire timer og truet med at blive skudt. Han har videre oplyst, at hans bror [B] omkring slutningen af 2016 eller 2017 fortalte ham, at [A], som var en lokal fra klagerens hjemområde, havde oplyst til de syriske myndigheder og til Den Frie Syriske Hær, at klageren og klagerens bror [B] tidligere havde givet husly til samt støttet oprørerne i området. Klageren har videre oplyst, at de syriske myndigheder opsøgte og ransagede klagerens mors hus i begyndelsen af 2017, og at myndighederne i den forbindelse spurgte efter klagerens bror [B], der på daværende tidspunkt var udrejst. Flygtningenævnet kan til dels lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at han har været tilbageholdt i fem dage af de syriske myndigheder, eller at han under et besøg på et hospital blev tilbageholdt af myndighederne i fire timer og udsat for trusler om at blive skudt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at oplysningerne herom først er fremkommet i advokatens indlæg. Klageren henviste derimod ved oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 13/14] til de generelle forhold i Syrien og forklarede, at han ikke var personligt forfulgt. Klageren forklarede heller ikke under inddragelsessamtalen [i sommeren] 2021 herom, men fastholdt at han ikke har haft konflikter med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved denne samtale skulle have haft det indtryk, at han burde undlade at oplyse om alle asylrelevante forhold. Flygtningenævnet lægger derimod efter klagerens forklaring og Flygtningenævnets baggrundsoplysninger til grund, at klageren kommer fra byen [B] i Rif Damaskus, og at denne by var under oprørsgruppers kontrol fra 2012 til oktober 2016. Flygtningenævnet kan endvidere lægger klagerens forklaring til grund om, at personer fra en oprørsgruppe indtog klagerens bolig, efter at klagerens ægtefælle og børn havde fået familiesammenføring og var rejst til Danmark, og om at de syriske myndigheder, efter at de havde fået området under kontrol, beskyldte klageren og dennes bror for at have støttet oprørsgrupper ved at give dem husly, og at de syriske myndigheder i den forbindelse har ransaget hos klagerens mor og søgt efter klagerens bror. Som følge af dette forhold, må det anses for sandsynligt, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive afhørt og udsat overgreb fra de syriske myndigheders side. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at klagerens sønner, [C] og [D], har unddraget sig militærtjeneste, idet de er udrejst af Syrien som mindreårige, men nu er over 18 år, bemærker Flygtningenævnet, at dette ikke i sig selv er asylbegrundende, da klagerens sønner ikke er profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder dog, at klagerens situation som familiemedlem til militærunddragere kan indgå med nogen vægt, ved en kumulativ vurdering af klagerens forhold. På samme måde er risikoen for at vende tilbage til Syrien som afvist asylansøger heller ikke efter Flygtningenævnets vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger forbundet med tilstrækkelig stor risiko til i sig selv at være asylbegrundende, men forholdet kan indgå ved en kumulativ vurdering. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og under hensyntagen til det forsigtighedsprincip, der efter Flygtningenævnets praksis gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, sammenholdt med betydningen af de kumulative forhold, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse som følge af forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/113/sahe
