Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og kristen katolik af trosretning fra [by A], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har boet en årrække i [by B], Rif Damaskus, Syrien, herunder forud for klagerens udrejse af Syrien. Klageren har endvidere boet i [by C], Rif Damaskus, Syrien i en årrække. Klageren har oplyst, at han er tidligere medlem af Baathpartiet. Under den første asylsag i [1990'erne] henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive henrettet, fordi han var tidligere spion for de syriske myndigheder, og at han nu ville blive betragtet som en forræder. Klageren anførte til støtte herfor, at han i [begyndelsen af 1990'erne] nægtede at følge en ordre fra sin overordnede i militæret, og at han som følge heraf blev fængslet i to år. Efter løsladelsen mistede klageren sine borgerlige rettigheder. Klageren fik på trods heraf lov til at registrere sin familie, fordi han begyndte at samarbejde en oberstløjtnant. Klageren blev bedt om at rejse til [et andet europæisk land] og samle oplysninger om syriske medlemmer af Jehovas Vidner, hvilket klageren indvilligede i, men senere fortrød. Under den anden asylsag i 2015 henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede krigen, og at han frygtede at blive tvunget til at deltage i krigen. Klageren anførte til støtte herfor, at da han kom tilbage til Syrien efter at have afslag på asyl i Danmark i [1990'erne], blev han fængslet i seks måneder, fordi han havde unddraget sig militærtjeneste, mens han havde været i Danmark. Klageren betalte 500.000 lira for at få lukket sin sag. Klageren henviste derudover som asylmotiv til, at han var eftersøgt af myndighederne, og at hans søster blev tilbageholdt i 2015 og bedt om at give oplysninger om klagerens opholdssted. Efter klagerens søster blev løsladt, blev klagerens fars bopæl opsøgt af civilklædte personer, der spurgte efter klageren og bad familien give besked til klageren om, at han skulle henvende sig til afdeling 215, som er regimets sikkerhedstjenestes afdeling i Damaskus. Klageren henviste ydermere som asylmotiv til, at han to gange blev tilbageholdt og udsat for vold ved kontrolposter i forbindelse med en trafikforseelse og et trafikuheld. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at han blev truet af oprørsgrupperne, fordi han drev en alkoholforretning. Klageren anførte til støtte herfor, at hans forretning blev brændt ned i [efteråret] 2014 i forbindelse med, at byen blev besat af Al-Nusra, og at han blev anset for at være vantro, fordi han solgte alkohol. Klageren henviste derudover som asylmotiv til de generelle forhold for kristne i Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 15/16] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv henvist til, at han udførte politiske aktiviteter i Syrien i 2011. Klageren uddelte materiale og deltog i uorganiserede demonstrationer. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han vil blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi han ikke deltog i kamphandlinger i 2014, og at han derfor bliver set som en modstander af styret. Klageren tror, at der som følge heraf, og som følge af at han er kristen, er blevet skrevet en rapport om ham. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien, og at han ikke har noget tilbage i Syrien. Klageren har endelig under nævnsmødet som asylmotiv henvist til, at han vil blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi hans søn har unddraget sig militærtjeneste, samt at klageren har opfordret omkring 60 personer til ikke at bære våben. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus, hvor han har boet, siden han blev født, først i [by A] og senere i [by B] fra 2003 frem til 2014. Det forhold, at klageren kortvarigt har boet i [by D] indtil hans udrejse af Syrien [i foråret] 2015 kan ikke føre til en ændret vurdering. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015 og har således opholdt sig her i landet i syv år. Klageren bor i Danmark sammen med sin ægtefælle, der er familiesammenført med ham og har haft opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Herudover har klageren en myndig udeboende datter, [E], født [i 1990'erne], som er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Klageren har endvidere [E's] tre børn – klagerens børnebørn - samt hendes ægtefælle i Danmark. Klageren har endelig sin myndige udeboende datter, [F], der [i sommeren] 2019 fået opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, samt sin myndige udeboende søn, [G], som er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har de sidste cirka to år været på kontanthjælp. Fra [sommeren] 2019 til [efteråret] 2019 har han haft arbejde ved [et feriecenter]. Fra [vinteren 19/20] til [foråret] 2020 har han haft deltidsjob ved [en restaurant]. Forud herfor har han arbejdet cirka seks måneder på en restaurant i [en dansk by] og seks måneder på en gård med bygnings- og renoveringsarbejde. Klageren har ingen fritidsinteresser og har i Danmark ikke deltaget i foreninger eller lignende. Han har bestået Dansk Prøve 2. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han boede indtil sin udrejse i 2015, da han var [i 40'erne]. I Syrien har klageren sine seks søskende i Syrien, hvor han dog kun taler med sin bror ifølge klagerens oplysninger. Han har to nevøer, som bor i [to andre europæiske lande]. Klageren har det psykisk svært, lider af søvnproblemer og har smerter i ryg, lænd, ben og arme. Han går for tiden til fysioterapeut. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark, hans forhold i denne periode og det forhold, at han har tre myndige børn i Danmark, findes en afgørelse om at nægte at forlænge at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis stilles der dog ikke krav om sådanne yderligere elementer af afhængighed, når der er tale om unge voksne, som stadig bor sammen med deres forældre og ikke har stiftet selvstændig familie. Der kan herved henvises til bl.a. EMD’s dom af 20. juni 2020 i sagen Azerkane mod Nederlandene (3138/16), præmis 64. For så vidt angår forholdet mellem klageren og den myndige udeboende søn og døtre finder Flygtningenævnet, at der ikke er tale om ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Der findes ikke at foreligge omstændigheder af afhængighed mellem klageren og de myndige udeboende børn. Forholdet mellem klageren og de udeboende døtre og søn findes derfor alene at udgøre en del af klagerens ”privatliv” i artikel 8’s forstand. For så vidt angår forholdet mellem klageren og klagerens ægtefælle finder Flygtningenævnet, at der er tale om et ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. I forlængelse heraf skal Flygtningenævnet oplyse, at såfremt Udlændingenævnet træffer afgørelse om ikke at inddrage klagerens ægtefælles opholdstilladelse som familiesammenført, kan klageren søge om genoptagelse af behandlingen af nærværende sag med henblik på en fornyet vurdering af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Ligeledes skal Flygtningenævnet vejlede om, at det vil være muligt at søge om genoptagelse af sagen, såfremt der ved behandlingen af ægtefællens sag i Udlændingenævnet fremkommer nye oplysninger vedrørende tilknytningen til Danmark, der kan have betydning for klagerens sag, herunder artikel 8-vurderingen. Flygtningenævnet finder således, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hans ret til respekt privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge/inddrage klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse/inddragelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark, og at klageren kun har haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at han de sidste cirka to år har været på kontanthjælp, ligesom han heller ikke har deltaget i foreningsliv eller lignende, der kunne knytte ham yderligere til det danske samfund. Klageren er født i Syrien, hvor han har boet, indtil han var [i 40'erne], hvor han har haft hele sin opvækst og skolegang, og han taler sit hjemlandes sprog og har seks søskende i hjemlandet. Klagernes bånd til Syrien derfor er stærke. På den baggrund findes en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke at virke særligt indgribende i klagerens ret til respekt for privatliv og familieliv. Overfor disse mindre vægtige hensyn til klagernes fortsatte ophold i Danmark findes statens interesse i at nægte af forlænge klagerens opholdstilladelse at måtte tillægges betydelig vægt i den konkrete sag. Efter en samlet afvejning af hensynene overfor hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Klageren har ikke på noget tidspunkt oplevet individuelle konflikter med religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller private. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med de syriske myndigheder, fordi han har deltaget i tre uorganiserede demonstrationer imod regimet i [sommeren] 2011 og har uddelt politisk materiale, bemærker nævnet, at klageren ikke tidligere har oplyst noget herom under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2015 eller under asylsamtalen [i efteråret] 2015. Henset til, at klageren tværtimod tidligere har forklaret, at han ikke har deltaget i politiske aktiviteter og ikke har oplevet individuelle konflikter med de syriske myndigheder, findes der at være tale om et asylmotiv, der er konstrueret til lejligheden og ikke troværdigt. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med de syriske myndigheder, fordi klageren mener, at myndighederne har skrevet en rapport om ham, fordi han er kristen, fordi han har været indehaver af en alkoholforretning, og fordi han har nægtet at bære våben, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med myndighederne af disse grunde. Det findes alene at bero på klagerens egen formodning, at der skulle være lavet en rapport om ham herom, eller at han skulle være efterlyst af disse grunde. Klagerens forklaring om, at efterretningstjenesten under en tilbageholdelse af klagerens søster, [H], der skulle skyldes klagerens forhold, havde sagt til hende, at klageren skulle henvende sig til myndighederne og ”rette sin sag”, samt at myndighederne skulle have opsøgt klagerens far, der sagde, at klageren skulle henvende sig til efterretningstjenestens afdeling 215, findes heller ikke troværdig. Flygtningenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at klagerens søster, [H's], ægtefælle efter klagerens egen forklaring skulle være et højtstående medlem af Shabiha, hvorfor det ikke fremstår troværdigt, at hun skulle være blevet tilbageholdt af efterretningstjenesten i tre dage. Med hensyn til, at klageren har nægtet at bære våben, bemærker nævnet, at klageren ikke har oplyst noget herom under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2015. Under asylsamtalen [i efteråret] 2015 forklarede han, at der var en generel opfordring fra myndighederne til alle om at bære våben, ligesom han svarede benægtende til, at han personligt er blevet opfordret hertil af nogen, efter at han vendte tilbage til Syrien i [1990'erne]. Klagerens forklaring under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 om, at han - som alle andre i området – [i efteråret] 2014 var blevet kontaktet af myndighederne på gaden, hvor han sagde, at han ikke ville bære våben, må anses for udbyggende og kan ikke lægges til grund. Med hensyn til, at klageren er kristen, og at han af den grund skulle have en konflikt med myndighederne, bemærker Flygtningenævnet, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2015 forklarede, at han ikke havde oplevet konflikter med de syriske myndigheder eller andre som følge af, at han er kristen. Af baggrundsoplysningerne fremgår det, at de syriske myndigheder tillader praksis af forskellige trosretninger, så længe de religiøse aktiviteter ikke har politisk karakter. Herunder fremgår det blandt andet af USDOS-US” Departement of State: Country Report on Human Rights Pratices 2018 – Syria, 13. March 2019”, at den kristne minoritet i Syrien udgør omkring 5-10 % af den syriske befolkning, og at den syriske forfatning garanterer religionsfrihed, så længe religionsudøvelsen ikke forstyrrer den offentlige orden. Klagerens asylmotiv om, at han har opfordret omkring 60 personer til ikke at bære våben, således at han af den grund er i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder, kan heller ikke lægges til grund. Klageren er således først fremkommet med dette asylmotiv under nævnsmødet, og forklaringen herom er således udbyggende og findes ikke troværdig. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at klagerens søn har unddraget sig militærtjeneste, finder Flygtningenævnet ikke, at dette kan være asylbegrundende, da hverken klageren, sønnen eller i øvrigt klagerens andre familiemedlemmer er profileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020: Syria – Military Service. Report based on fact-finding mission to Istanbul and Beirut (17-25 February 2020), side 36 f. og EASOs’ rapport fra april 2021: Syria – Military service, side 38, hvoraf fremgår, at i øvrigt uprofilerede familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i særlig risiko for overgreb fra myndighedernes side. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for straf eller overgreb fra de syriske myndigheder side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021.” Syri/2022/111/EDO
