Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har senest haft bopæl i Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, og at hun [i sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2. Afgørelsen omfattede ligeledes klagerens [antal] børn. Udlændingestyrelsen ændrede [i foråret] 2019 grundlaget for klagerens børns opholdstilladelser, således at børnene blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Klageren har [i vinteren 21/22] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har været offentligt ansat i Syrien som [stillingsbetegnelse] ved [ministerium]. Klageren har herom oplyst, at hun arbejdede som [stillingsbetegnelse] fra [foråret] 1999 og frem til sin udrejse af Syrien. Hun fik et års orlov fra arbejdet, som med hjælp fra [en person] blev forlænget frem til [efteråret] 2015. Herefter blev klageren opsagt, idet hun ikke vendte tilbage til sit arbejde. Klageren har fremlagt dokumentation for, at hendes sag om udeblivelse fra arbejdet blev sendt til retten i Syrien [i foråret] 2016. Klageren har til støtte for klagen over statusvalg videre henvist til [sit familiemedlem A’s] konflikt med de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at [familiemedlemmet A], som var tidligere [ansat] i den syrisk-arabiske hær, i [vinteren] 2014 blev anholdt ved en kontrolpost af de syriske myndigheder, hvorefter [familiemedlem A] forsvandt. Otte måneder efter [familiemedlem A’s] forsvinden fik klagerens [familiemedlem B] at vide, at [familiemedlem A] var afgået ved døden i et syrisk fængsel som følge af tortur. Klagerens [familiemedlem B m.fl.] havde forinden disse oplysninger været indkaldt til afhøring af de syriske myndigheder, idet [familiemedlem A] var mistænkt for at have ydet økonomisk støtte til de syriske oprørere. Under afhøringen spurgte myndighederne også ind til klageren, og det blev oplyst, at der skulle gives besked til myndighederne omgående, såfremt klageren vendte tilbage til Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren var ansat som [stillingsbetegnelse] i det syriske [ministerium] i en periode på [10-15] år og indtil [efteråret] 2013, hvor klageren udrejste af Syrien. Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at klageren allerede under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 oplyste, at hun ”arbejdede som [stillingsbetegnelse] i [ministerium]”. Endvidere lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren forud for udrejsen af Syrien var meddelt et års orlov fra sin ansættelse i [ministeriet], at orloven med hjælp fra […] blev forlænget frem til [efteråret] 2015, og at klageren herefter blev opsagt, idet hun ikke vendte tilbage til sit arbejde. Herudover lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerens sag om udeblivelse fra sin ansættelse i [ministeriet] [i foråret] 2016 blev sendt til de syriske domstole. Endelig lægger nævnet til grund, at klagerens ægtefælle i [vinteren 12/13] ved en tilbagerejse til Syrien fra [land A], hvor han havde arbejdet på et projekt for [virksomhed], blev anholdt af de syriske myndigheder i lidt over to måneder, og at han i den forbindelse blev beskyldt for at have arbejdet som spion for [land A’s] regering imod den syriske regering. I relation til det forhold, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 undlod at påberåbe sig asylmotivet vedrørende sin ansættelse i [ministeriet], bemærkes, at klageren på daværende tidspunkt fortsat havde orlov fra sin ansættelse. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, hvilket også illustreres ved den foreliggende sag, idet klagerens sag om udeblivelse fra sin ansættelse i [ministerium] [i foråret] 2016 blev sendt til de syriske domstole. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Herudover fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter – og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien – at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. På denne baggrund og henset til, at klagerens sag om udeblivelse fra sin ansættelse i [ministerium] er blevet sendt til de syriske domstole sammenholdt med, at klagerens ægtefælle har været anholdt af det syriske regime med beskyldning om, at have spioneret for [land A’s] regering imod den syriske regering, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive identificeret som en modstander af det syriske regime, og at hun derfor vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Klageren opfylder derfor betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Det bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at der i den forbindelse ikke kan lægges vægt på det anførte om klagerens [familiemedlem A], idet klagerens [familiemedlem B m.fl.] fortsat opholder sig i Syrien. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/109
